Ungdomscamp 2023

jan 18, 2023

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Så er det igen tid til triatlon ungdomscamp!

24-26. marts afholder Triatlon Danmark ungdomscamp for alle unge triatleter i alderen 12- 19 år (årgang ’11- ’04). Skal du/dit barn med?

Ud over en masse god træning er formålet med ungdomscampen, at de unge triatleter lærer hinanden at kende/udbygger deres venskaber yderligere på tværs af klubberne og ungdomsafdelinger, og at de får nogle gode oplevelser sammen.

Det er er Triatlon Danmarks talentansvarlige, Marian Borsinski, samt dygtige ungdomstrænere fra klubberne, der er trænere på ungdomscampen. Alle brænder de for at give de unge atleter en fed weekend.

Træningen
Træningen bliver opdelt efter de unges niveau og alder, så alle kan være med uanset niveau og erfaring. Alle atleter, der indgår i Triatlon Danmarks talentgruppe, deltager også på ungdomscampen.

Program
Vi starter ungdomscampen med teambuilding fredag aften. Lørdagen er der træning for alle deltagere i alle tre discipliner og om søndagen er der et svømmepas samt en træningstriatlon. Det endelige program bliver sendt ud sammen med anden information før ungdomscampen.

Overnatning
Alle deltagere overnatter på Glamsdalens Idrætsefterskole

Tilmelding
Lyder dette som noget for dig, så tilmeld dig Ungdomscampen d. 24-26 marts 2023 HER

Sted
Glamsdalens Idrætsefterskole, Langbygårdsvej 14, 5620 Glamsbjerg

Pris
900 kr. alt inklusiv.

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)
Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

2024 Europe Triathlon Multisport Championships i Coimbra blev en stor succes for dansk triatlon. De danske Age-Group-landsholdsatleter præsterede flot med 2 guldmedaljer, 3 bronzemedaljer og en 7. plads. Derudover blev det også til dansk bronzemedalje i Aquatlon Elite.