Triatleten Magnus Ditlev jagter Hawaii-kvalifikation og sin anden Ironman-sejr i år ved IRONMAN Florida 4. november
Foto: IRONMAN/Donald Miralle
Pressemeddelelse af Brian Martin Rasmussen
Den danske bronzevinder ved VM i IRONMAN i september, Magnus Ditlev, har haft en forrygende sæson med store resultater: En sejr og verdensrekord på den fulde Ironman-distance ved Challenge Roth i juni, VM-bronze i IRONMAN i september og så ender han på en fornem andenplads på verdensranglisten i år efter det norske fænomen, Kristian Blummenfelt (OL-guld og verdensmester på hel og halv Ironman), der topper listen for andet år i træk. Magnus Ditlev rykker en placering op efter en samlet 3. plads sidste år.
“Jeg tror, formen er ret god, og jeg glæder mig til et sidste race i sæsonen. Da jeg i teorien bare skal gennemføre for at validere min VM-plads på Hawaii til oktober, er jeg lidt mere fri til bare at kunne køre uden at tænke for meget over, hvad de andre gør, men jeg er selvfølgelig taget til Florida for at vinde,” fortæller Magnus Ditlev.“Efter VM 10. september havde jeg en uge uden så meget træning, og så startede jeg stille og roligt op igen. Jeg har lige haft tre rigtig gode uger på Club La Santa, hvor jeg har kunnet træne godt i varmen, og jeg har i alt varmetrænet i 5 uger for at give formen et boost,” fortæller han.
“Jeg har brugt meget tid på turbotræneren i hele min karriere, for det er nemt og effektivt at bygge på formen, da man skal træde i pedalerne konstant. Og så giver det masser af mental styrke at sidde og cykle indendørs i 4 timer,” siger Ditlev med et smil.
Foto: René Domke
“Jeg kan køre mine pas meget specifikt, for jeg kan holde et konstant tråd hele tiden, som er svært at simulere udenfor i Danmark i efterårsvejret, og så bygger man bare en stor motor, når man konstant træder i pedalerne. Det er hårdere at ligge i bøjlen indendørs, så det er god tilvænning til at ligge i aerobøjlen i racet,” lyder det.
“Der er to loops med strandstart, og det er i saltvand og med våddragt, hvilket taler til min fordel. Jeg håber at kunne svømme med forreste gruppe.”
“Det kunne være sjovt at køre under fire timer igen ligesom i Roth, og hvis der er gode forhold, tror jeg det er muligt. Der er potentiale til at køre omkring 7:30 sammenlagt, hvis betingelserne er rigtige.”
“Jeg håber at kunne skabe noget spredning på cyklen som jeg plejer, for der er en del rigtig hurtige løbere med. Ironman kører med 12 meter draftingregel, og for første gang i en Ironman skal vi køre med Race Ranger (et system, der afgiver et rød lys, hvis man kommer for tæt på den forankørende, og som skal bekæmpe drafting/at ligge på hjul, som er forbudt i Ironman), så det glæder jeg mig til.”
“Jeg føler mig i god løbeform, men der er mange hurtige løbere med i Chevrot og Horseau samt Matt Hanson, så jeg skal optimalt set have et hul til dem på cyklen. Løberuten er helt flad rute, så der er potentiale for hurtige løbetider.”
Historisk dansk sølv til Magnus Ditlev ved IRONMAN World Championships på Hawaii og hele 3 danskere i top-12
IRONMAN VM-sølv til Magnus Ditlev og historisk flot dansk præstation. læs mere
42 danske Age-Group triatleter til start ved verdensmesterskabet på Hawaii
42 dansk Age-Group-triatleter til start på Hawaii. Se hvilke her…
5 DANSKE PRO’er TIL START VED VINFAST IRONMAN WORLD CHAMPIONSHIPS 2024
Lørdag lørdag går det løs med IRONMAN World Championships på Hawaii. Hele fem dansk PRO-herrer er til start. læs mere…
VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag
“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…