Qatar Airways IRONMAN Copenhagen 2023 – Danmarks største triatlonfest.

aug 15, 2023

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: IRONMAN Denmark

Pressemeddelelse: IRONMAN Denmark

Danmarks største triatlonfest 

Qatar Airways IRONMAN Copenhagen har gennem tiden udviklet sig til at være et af de største triatlonstævner i verden. D. 20. august står mere end 2.800 atleter klar til start ved Amager Strandpark til den 10. udgave af arrangementet.   

Den fulde distance er dog ikke det eneste, der sker i løbet af ugen. 

Fredag d. 18. august stiller mere end 1.000 atleter til start til 4:18:4 København. Her skal de svømme 400 meter, cykle 18 km og til slut løbe 4 km. Distancen er for alle, hvorfor det ikke er et særsyn at se folk gennemføre på normale bycykler. Arrangementet afholdes ved Amager Strandpark.  

Lørdag d. 19. august inviterer vi til fest for de mindste, når der arrangeres IRONKIDS for børn i alderen 3-13 år. Distancen varierer fra 500-1500 meter. Alle IRONKIDS modtager en medalje, når de kommer over målstregen. 

Hep atleterne frem til målstregen. 

Der er rig mulighed for at komme ud på gader og stræder for at følge deltagernes kamp, og opnå drømmen om at blive en “IRONMAN”. Vi opfordrer alle til at komme og heppe på atleterne, når de kæmper sig gennem løberuten i de Københavnske gader. Har man ikke mulighed for at komme til København, er der rig mulighed for at sætte kaffebordet ud i indkørslen, og heppe atleterne frem på cykelruten på de Nordsjællandske veje. Hvis man er morgenfrisk, er der også mulighed for at se atleterne starte ved solopgang på Amager Strandpark.   

Ønsker man en publikumsoplevelse ud over det sædvanlige, anbefaler vi at heppe på atleterne ved Geels Bakke i Holte. Her skal atleterne kæmpe sig op ad bakken, i hvad der minder om Tour de France-tilstande.   

Akkreditering til Qatar Airways IRONMAN Copenhagen 2023 

Vi anbefaler at søge om akkreditering, for bedst muligt at kunne rapportere fra Qatar Airways IRONMAN Copenhagen. Akkreditering til arrangementet kan søges her. 

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

2024 Europe Triathlon Multisport Championships i Coimbra blev en stor succes for dansk triatlon. De danske Age-Group-landsholdsatleter præsterede flot med 2 guldmedaljer, 3 bronzemedaljer og en 7. plads. Derudover blev det også til dansk bronzemedalje i Aquatlon Elite.