Optakt til 2022 Europe Triathlon Cup Quarteira
Foto: Celina Kaarup var blandt de første atleter til at teste vandtemperatur i Quarteira, Portugal. 📸©️Sven Christian Seele
Når årets første Europa Cup ’2022 Europe Triathlon Cup Quarteira’ afvikles i weekenden i Portugal, er der både dansk islæt i herrernes elitefelt, hvor Oscar Gladney er til start, og i Junior kvindernes konkurrence, hvor Celina Kaarup er med. Begge atleter hører hjemme i Aarhus 1900 Triathlon. Oscar er tilknyttet det Regionale EliteCenter, som Aarhus 1900 Triathlon er med til at drive, mens Celina er en del af talentgruppen.
Point til verdensranglisten
For Oscar Gladney gælder det i Quarteira især om at indsamle så mange point som muligt til verdensranglisten, hvor han pt. rangerer som nr. 476. Der er start i herrernes elitefelt lørdag den 26/3 kl. 16:30 (15:30 dansk tid).
Oscar opnåede en 23. plads sidste år i Quarteira i sit første år som senior – en placering han forhåbentlig kan forbedre i år, selvom startfeltet er stærkere besat i år, end det var i 2021. Udover at køre konkurrencer individuelt er Oscar også en del af Mixed Relay-landsholdets bruttogruppe. Her var han bl.a. med til at vinde bronze i Hamborg i september 2021.
Første sprintdistance for Celina
Celina Kaarup er forholdsvis ny på den internationale triatlonscene, og det er første gang hun skal deltage ved europacuppen i Quarteira, hvilket også er hendes første internationale sprintdistance.
Celinas hidtil bedste internationale resultat opnåede hun ved ’2021 Europe Triathlon Youth Championships Festival Alanya’, hvor hun sammen med ungdoms Mixed Relay-holdet blev nr. 16.
For Celina handler deltagelsen især om at komme ud og samle værdifuld international erfaring, som hun kan bruge fremadrettet.
Celina og de andre junior kvinder starter søndag dem 27/3 kl. 8:45 (7:45 dansk tid).
Distance for juniorer
750m svømning, 20km løb og 10km løb
Distance for elite
1500m svømning, 40km cykling og 10km løb.
Europa Cuppen i Quarteira bliver desværre ikke vist på TriathlonLive TV.
Historisk dansk sølv til Magnus Ditlev ved IRONMAN World Championships på Hawaii og hele 3 danskere i top-12
IRONMAN VM-sølv til Magnus Ditlev og historisk flot dansk præstation. læs mere
42 danske Age-Group triatleter til start ved verdensmesterskabet på Hawaii
42 dansk Age-Group-triatleter til start på Hawaii. Se hvilke her…
5 DANSKE PRO’er TIL START VED VINFAST IRONMAN WORLD CHAMPIONSHIPS 2024
Lørdag lørdag går det løs med IRONMAN World Championships på Hawaii. Hele fem dansk PRO-herrer er til start. læs mere…
VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag
“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…
SE ANDRE NYHEDER