Opsamling på weekendens internationale europæiske mesterskaber
Foto: Europe Triathlon
Den forgangne weekend bød endnu engang til flotte danske resultater både til eliteatleterne og til Age group-atleterne.
I Italien blev der fredag afviklet VM Cross duatlon og søndag VM Cross triatlon, da der blev kørt hhv. 2021 Europe Duathlon XTERRA Cross Championships Dolomiti Paganella og 2021 Europe Triathlon XTERRA Cross Championships Dolomiti Paganella. Ved begge mesterskaber viste de danske atleter sig flot frem.
På elitesiden viste Jens Emil Sloth Nielsen (Aarhus 1900 Tri) allerede fredag fantastisk form og vandt således bronze i mændenes elitefelt ved 2021 Europe Triathlon XTERRA Cross Duathlon Championships Dolomiti Paganella – et resultat der også gav ham guld i U23-kategorien.
Foto: Anne-Mette Mortensen
Hos Age group-atleterne var der fredag dansk deltagelse i AG 20-24 ved Jacob Tantholdt Kajhøj Sørensen (Odense Triathlon Klub), i AG 55-59 ved Anne-Mette Mortensen (Odense Triathlon Klub) og i AG 65-69 ved Karsten Arnfeldt Olsen (Fredericia Triathlon Team).
Anne-Mette Mortensen var eneste kvinde til start i AG 55-59 og hun kunne efter en hård, kold og våd dag lade sig kåre som AG 55-59-europamester i Cross duatlon. Læs Anne-Mettes egen race-brief og se flere billeder fra konkurrencen her.
Karsten Arnfeldt Olsen vandt flot sølv i sin Age Group, mens Jakob Tantholdt Kajhøj Sørensen blev nummer 4.
Ved søndagens 2021 Europe Triathlon XTERRA Cross Championships Dolomiti Paganella var alle fire atleter igen i aktion og ligesom om fredagen var de igen med helt fremme.
Jens Emil bliv nr. 9 i mændenes elitefelt – et resultat der også rakte til en flot sølvmedalje i U23-kategorien. Jakob sluttede igen lige uden for podiet og blev nr. 4 i AG 20-24. Anne-Mette fortsatte sin flotte weekend og fik søndag sølv i AG 55-59, mens Karsten blev nr. 4 i AG 65-69.
2021 Europe Triathlon Championships Valencia
I Valencia blev der lørdag afviklet 2021 Europe Triathlon Championships Valencia, og her var der tre danske eliteatleter med til start. Valdemar Solok (KTK86) og Scott Stenberg (Ganløse Tri-Center) var til start hos herrerne, mens Anastacia Damm (Kolding Triathlon Klub) var ene om at repræsentere de danske farver hos elitekvinderne.
De tre danske atleter var blandt de yngste i elitefeltet hos både kvinderne og herrerne, og de var primært med for at få mere international erfaring, hvilket lykkedes fint.
Alle tre unge atleter fik således megen værdifulde erfaringer med hjem fra Valencia, og hver især fik de vist positive fremskridt, der tegner lovende for fremtiden.
Se alle tider og placeringer for de nævnte mesterskaber på World Triathlons hjemmeside.
Historisk dansk sølv til Magnus Ditlev ved IRONMAN World Championships på Hawaii og hele 3 danskere i top-12
IRONMAN VM-sølv til Magnus Ditlev og historisk flot dansk præstation. læs mere
42 danske Age-Group triatleter til start ved verdensmesterskabet på Hawaii
42 dansk Age-Group-triatleter til start på Hawaii. Se hvilke her…
5 DANSKE PRO’er TIL START VED VINFAST IRONMAN WORLD CHAMPIONSHIPS 2024
Lørdag lørdag går det løs med IRONMAN World Championships på Hawaii. Hele fem dansk PRO-herrer er til start. læs mere…
VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag
“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…
SE ANDRE NYHEDER