OL er veloverstået for de to triatleter, Alberte Kjær Pedersen og Emil Holm

aug 5, 2024

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)
Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Team) og Emil Holm (SHS – Stevns – TRI) kan være utroligt stolte over den måde, de har repræsenteret Danmark og dansk triatlon på verdens allerstørste sportsscene. Udover at være nogle fantastisk dygtige atleter har de håndteret al virakken omkring Seinen, vandkvaliteten og den usikkerhed, det medførte, på forbilledlig og professionel vis. Nu kan de med stolthed kalde sig OLYMPIANS.
“Alberte og Emil indsats ved OL, er vi alle meget stolte af. Deres engagement og hårde arbejde forud for OL er en inspiration for fremtidige danske triatleter, og de har vist, hvad dansk triatlon står for på den største scene. Det er en fornøjelse at se dem konkurrere med de bedste i verden og håndtere alle udfordringer med så meget mod og professionalisme.” udtaler Rasmus Henning, sportschef og direktør i Triatlon Danmark. 
Tak til alle de mange danske tilskuere, som med råb og masser af Dannebrogsflag  var med til at gøre oplevelsen endnu mere unik og speciel. Emil og Alberte sætter selv ord på deres OL-oplevelse:
“Had the best day of my life yesterday! THANK YOU, to everyone who showed up and made it an outstanding experience♥️ ,” skriver Emil Holm – triatlet på Instagram.
“TAK ♥️,” skriver Alberte Kjær Pedersen – Triatlet på Instagram.
SELV TAK!
 
Se billeder fra kvindernes og herrernes konkurrence nedenfor.
 
Stor dansk triumf ved IRONMAN 70.3 Gdynia

Stor dansk triumf ved IRONMAN 70.3 Gdynia

De danske triatleter præsterede fornemt ved weekendens 70.3 IRONMAN i Gdynia, Polen. Hos PRO-kvinderne vinder Sif Bendix Madsen. Kathrine Græsbøll Christensen bliver nr. 2. Anders Toft Nielsen bliver nr. 3 og Bastian Peitersen nr. 4 hos PRO-herrerne. læs mere…

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

2024 Europe Triathlon Multisport Championships i Coimbra blev en stor succes for dansk triatlon. De danske Age-Group-landsholdsatleter præsterede flot med 2 guldmedaljer, 3 bronzemedaljer og en 7. plads. Derudover blev det også til dansk bronzemedalje i Aquatlon Elite.