Norsk triumf på Hawaii i rekordtid. Magnus Ditlev blev bedste dansker som nr. 8 i sin debut.

okt 10, 2022

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: IRONMAN Triathlon via https://www.instagram.com/ironmantri/

Det blev til den forventede norske triumf på Hawaii, hvor den forsvarende verdensmester på 70.3, norske Gustav Iden satte alle konkurrenter til vægs og vandt i fantastiske 7 timer, 40 min. og 24 sek. Magnus Ditlev blev bedste dansker og slutter som nr. 8.

Der var på forhånd lagt op til, at det kunne være i år, at de danske herrer kunne præstere historisk godt – og længe så det også ud til at det kunne ske.

Både Daniel Bækkegaard, Kristian Høgenhaug, Mathias L. Petersen og Magnus Ditlev var med fremme efter T1, og da de danske atleter generelt er kendt som dygtige på cyklen, var optimismen på daværende tidspunkt stor.

Det var dog en anden atlet, der stjal rampelyset på cyklen. Franske Sam Laidlow blæste af sted og slog ny cyklerekord i tiden 4:04:36.

Magnus Ditlev, der på dagen så stærkest ud af de danske atleter, havde desværre ikke den optimale tur på cyklen.

En manglende udlevering af special needs bag ved vendepunktet på cykelruten medførte et tab på ca. 1 min., og da han efterfølgende fik en tidsstraf på 5 min., som skulle tages umiddelbart inden T2, kom han ind i T2 som nr. 11 i stedet for at ligge med helt fremme og kunne presse franskmanden og de to stærke nordmænd.

Sam Laidlow kunne på trods af et forspring mere end seks minutter ned til de to norske forfølgere i starten af løbet ikke holde Gustav Iden bag sig hele vejen til mål. Efter godt og vel 35 km på løbet blev han indhentet, og herefter var der ingen som kunne true Iden, der blot øgede til forfølgerne de resterende kilometer til mål.

Gustav Iden vandt således i tiden 7:40:24 og smadrede Jan Frodenos rekord på 7:51:13 med mere en 10 minutter, hvilket bl.a. skyldtes en imponerende hurtig afsluttende maraton i tiden 2:36:15, som også var ny rekord.

Magnus formår at løbe sig tre pladser frem og slutter som nr. 8 – et fint resultat, der sagtens kunne have endt endnu bedre, hvis konkurrencen havde forløbet optimalt.

Mathias L. Petersen var næste danske i mål. Han kom ind som nr. 16 i tiden 8:06:45. En fin placering der, uden en tidsstraf på 5 min, sagtens kunne være blevet til endnu mere.

Kristian Høgenhaug havde ikke det optimale ræs og fik ligesom Magnus og Mathias en fem min. straf. Kristian slutter som nr. 26. Daniel Bækkegaard udgik efter T2.

Podie:

1. Gustav Iden (NOR) 07:40:24

2. Sam Laidlow (FRA) 07:42:24

3. Kristian Blummenfelt (NOR) 07:43:23

8. Magnus Elbæk Ditlev (KTK86) 07:56:38

16. Mathias L. Petersen (Klub) 08:06:45

26. Kristian Høgenhaug (Aarhus 1900 Triathlon) 08:23:08

DNF: Daniel Bækkegaard.

Find alle mellemtider og resultater HER.

Se eller gense hele mændenes konkurrence nedenfor.

 

 

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…