Maja Stage sølvvinder ved EM middeldistance

sep 5, 2016

Maja Stage (Odense Triathlon Klub) vandt søndag EM-sølv på middeldistancen (halvjernmand) i Walchsee, Østrig.

Maja har forbedret sin svømning flot i denne sæson. Det beviste hun endnu engang ved at være i rimelig kontakt med de førende efter de 1900m svømning. Små 2 minutter var der til de to første. Maja var oppe i en stor gruppe på 9 kvinder.
På de 90km kuperede cykling stak tyske Julia Gajer afsted. Ind i T2 havde Gajer en føring på 5min til Lisa Hütthaler (AUT), og 7min til Maja og Kim Morrison (GBR).
Løbet er Majas stærkeste disciplin og der blev også hentet godt ind på førende Gajer, men til sidst løb Maja tør for kilometer og sluttede som sølvmedaljevinder ca. 1min efter Gajer. Hütthaler vandt bronze.

Der blev også vundet medaljer af de danske Age-Group atleter, men Age-Group resultaterne er endnu ikke online.

Se resultater fra elite race her

Foto: Marcel Hilger

Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Der løbes koncentreret ud af skiftezonen. Foto: Fotografen

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…