Kæmpe triatlonfest i Ringe TRI i 2025 og DM Sprint Age-Group non-draft
Foto: Ringe TRI
Ringe TRI er i 2025 igen vært for en fantastisk triatlonweekend, hvor der er noget for enhver smag – fra eliteatleter til motionister, familier, ungdom og børn. Med distancer og formater, der henvender sig til både erfarne og nye triatleter, bliver det en weekend fyldt med triatlon, fællesskab og masser af gode oplevelser.
Lørdag den 10. maj står i mesterskabernes tegn med følgende discipliner:
- DM Super-Sprint Elite (400 m svømning, 10,8 km cykling, 2,5 km løb)
- DM Mixed Relay for Elite (225 m svømning, 6,7 km cykling, 1250 m løb), Age-Group (225 m svømning, 6,7 km cykling, 1250 m løb) og Ungdom (125 m svømning, 3,4 km cykling, 1250 m løb)
- DM Aquatlon Lang for Age-Group (1000 m svømning, 5 km løb)
Søndag den 11. maj er dedikeret til alle, der ønsker at prøve kræfter med triatlon, uanset niveau. Dagens program byder på:
- 4-18-4 (400 m svømning, 18 km cykling, 4 km løb)
- 2-9-2 (200 m svømning, 9 km cykling, 2 km løb)
- Duatlon (4 km løb, 18 km cykling, 4 km løb)
- ¼ triatlon (950 m svømning, 45 km cykling, 10,5 km løb)
- BørneTri (50 m svømning, 3 km cykling, 500 m løb)
Søndagens stævne er åbent for alle – fra den unge og uprøvede til erfarne elitedeltagere, gæve motionister og familier. Uanset om det er faderen, der skal dyste mod sin søn, eller de modne kvinder, der vil prøve noget nyt, er alle hjerteligt velkomne. Dyrt udstyr er ikke nødvendigt – et par svømmebriller, en almindelig cykel, en cykelhjelm og gode kondisko er alt, hvad du behøver for at være klar til start.
Det er også muligt at stille op som hold på den lange rute eller i duatlon. Her kan 2 eller 3 personer dele de tre discipliner mellem sig (der må kun skiftes mellem deltagerne i skiftezonen, når disciplinerne skifter).
Så tag familien, vennerne eller kollegaerne med og vær med til at skabe en uforglemmelig triatlonfest sammen med Ringe TRI!
Tilmelding
Tilmeld dig og køb dit startnummer her:
- DM Aquatlon: https://www.sportstiming.dk/event/15114
- DM Mixed Relay: https://www.sportstiming.dk/event/15113
- Ringe TRI Stævner: Ringe Tri Stævne 2025 Søndag, 11.05.2025 : : my.race|result (raceresult.com)
- DM Super-Sprint (tilmelding åbner slut oktober)
Kalkgravstriatlon 2025 & DM Sprint Age-Group
Den 14. juni 2025 går startskuddet til Kalkgravstriatlon 2025, som består af DM Sprint Age-Group non-draft og Kalkgravstriatlon på den olympiske distance (1500 m svømning, 40 km cykling og 10 km løb). Distancen for DM Sprint Age-Group er 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb. Tilmelding til begge starter åbner inden længe.
Tilmelding åben til Rødekro Tri & Motion og Silkeborg Triathlon
Vi er derudover glade for at kunne meddele, at tilmeldingen nu er åben til både Rødekro Tri & Motion og Silkeborg Triathlon – Danmarks Smukkeste Triathlon.
I Rødekro afholdes DM Duatlon for Elite (draft) og Age-Group (non-draft) samt motionsduatlon (non-draft).
I Silkeborg byder programmet på DM Standard Elite, DM Classic Age-Group og DM Aquabike og Middel og ¼ stafet – begge motionsstævner.
Flere 220 danske Age-Group-atleter udtaget til Age-Group landsholdet 2025
Age-Group Landsholdet 2025 er fundet. Flere end 220 dygtige Age-Group’ere har kvalificeret sig. Se hvilke her….
Carol Rasmussen: fra Kvinde Tri til 10 X VM-guld
10 VM-guldmedaljer, flere EM-guldmedaljer og et utal af danske mesterskaber. Det er der ikke mange som kan prale af, men det kan 60-årige Carol Rasmussen fra Brøndby Triathlon Club. Medaljerne er især kommet i Cross Triatlon og Duatlon. læs mere….
Succesfuld talentsamling i Sakskøbing med fokus på svømning og sponsorater
I weekenden var 19 af Danmarks mest talentfulde unge triatleter samlet i Sakskøbing til en inspirerende og lærerig talentsamling. læs mere…
Ungdomscamps 2025 – sæt X i kalenderen
Datoerne for forårscamp og sommercamp i 2025 er på plads og tilmeldingen til Forårscampen er allerede åben. læs mere….