IRONMAN 70.3 I HELSINGØR ER EUROPAS MEST ANBEFALEDE

feb 6, 2024

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: IRONMAN Denmark

Pressemeddelelse: IRONMAN Danmark

IRONMAN har netop annonceret vinderne af IRONMAN® Athletes’ Choice Awards, der fremhæver de højest scorende arrangementer inden for en række kategorier baseret på atleternes feedback fra alle 2023 IRONMAN® events i verden.

I den forbindelse er IRONMAN 70.3 Elsinore kåret som det mest anbefalede IRONMAN 70.3 stævne i Europa.

Martin Johansen, Race Director for IRONMAN Danmark udtaler:

“Vi er meget stolte og taknemmelige for, at deltagerne har valgt IRONMAN 70.3 Elsinore som den mest anbefalede IRONMAN 70.3. At skabe et arrangement i verdensklasse ville ikke være muligt uden det gode samarbejde, vi har med Helsingør Kommune, samt alle de frivillige som er en uundværlig del af IRONMAN Danmark-familien. Priserne tilhører derfor alle, der på den ene eller anden måde bidrager til festen”.

 IRONMAN 70.3 Elsinore har tidligere været vært for europamesterskabet på den halve IRONMAN distance. Det er dog første gang, at arrangementet modtager en international hæder.

”Vi arbejder hvert år på at forbedre hver en detalje til arrangementet. Med snart ti års erfaring i bagagen har vi stablet et arrangementet på benene, som vi er meget stolte af. Vi har dog allerede lidt ekstra i ærmet til 10-års jubilæet”.

IRONMAN Danmark er allerede i gang med planlægningen til 2024-udgaven, hvor IRONMAN 70.3 Elsinore fejrer 10-års jubilæum. Arrangementet afholdes d. 23. Juni.

Det er forsat muligt at deltage ved Europa’s mest anbefalde IRONMAN 70.3. Tilmeldingen er åben her.

I samme weekend arrangerer IRONMAN Danmark 4:18:4 Helsingør, som er en mini-triatlon for alle, der har lyst til at prøve kræfter med triatlon. Distancerne er 400 m svømning, 18 kilometer cykling og 4 km løb. Det er muligt at få mere information om 4:18:4 Helsingør her.

Hvordan uddeles IRONMAN-priserne?

  • Efter hvert IRONMAN event blev der sendt undersøgelser ud til alle atleter, der gennemførte. Baseret på de resultater er de 5 bedste events globalt rangeret.
  • Spørgsmålene i undersøgelserne var baseret på en fem-punkts tilfredshedsskala.
  • Priserne tjener til at anerkende exceptionelle events, og hjælper triatleter med at vælge deres fremtidige destinationer.
  • Over 55.000 atleter gav feedback for at afgøre vinderne for hver kategori af IRONMAN events, hvilket markerer en betydelig præstation for de vindende events og deres værtsfællesskaber.

Hvad er et IRONMAN 70.3 stævne?

  • IRONMAN 70.3 er et triatlonstævne, hvor deltagerne skal gennemføre 1,9 km svømning, 90 km cykling inden de slutter med 21,1 km løb.
  • Distancen til IRONMAN 70.3 stævner er halvdelen af den mytiske IRONMAN distance på 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb.
Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

2024 Europe Triathlon Multisport Championships i Coimbra blev en stor succes for dansk triatlon. De danske Age-Group-landsholdsatleter præsterede flot med 2 guldmedaljer, 3 bronzemedaljer og en 7. plads. Derudover blev det også til dansk bronzemedalje i Aquatlon Elite.