Ny Triatlon Danmark Træneruddannelse 2024
Træneruddannelsen er blevet opdateret og har fået en ny struktur i 2024 og overordnet er formålet med den nye struktur at skabe en mere fleksibel træneruddannelse, bygget op om en række korte moduler, som kursisterne har mulighed for at stykke sammen til en samlet træneruddannelse, men også har mulighed for at tage enkeltvis. Hver modul vil bestå af E-læring samt et praktisk kursus.
Den nye struktur – TRI 1:
TRI 1 vil overordnet indeholde grundlæggende tekniske færdigheder, sikkerhed, strukturering af træning og træningsintensiteter i de forskellige discipliner – modul 1-4. Disse moduler kan alle tilmelde sig uden krav om forforståelse. Modul 5 vil bygge bro mellem disciplinerne og omhandle grundlæggende træningsplanlægning for triatleter. Dette modul kræver at kursisten har gennemført DIF 1 forud for kurset.
Den nye struktur – TRI 2:
TRI 2 vil overordnet bygge oven på de forskellige moduler fra TRI 1, og derudover indeholde elementer omkring præstationsoptimering, testning i de forskellige discipliner – modul 1-4. Disse moduler kan alle tilmelde sig uden krav om anden forforståelse end, at man har gennemført det tilsvarende modul i TRI 1.
Modul 5 vil bygge bro mellem disciplinerne og omhandle udvidet træningsplanlægning, periodisering, krydstræning og generelt sammenkoblingen af de tre discipliner for triatleter. Dette modul kræver at kursisten har gennemført som minimum hele DIF 1/TRI 1 samt DIF 2 forud for kurset.
Undervisningsform
Modul 1-4 på hhv. TRI 1 og TRI 2 består af et E-læringsmodul, som skal gennemføres og bestås, før det efterfølgende praktiske modul gennemføres. E-læringsmodulet vil typisk kunne gennemføres på 1-2 timer afhængigt af kursistens forudsætninger, og det praktiske modul vil vare ca. en halv dag.
Modul 5 på hhv. TRI 1 og TRI 2 består af et E-læringsmodul, som skal gennemføres og bestås, før et efterfølgende onlinemodul gennemføres. E-læringsmodulet vil typisk kunne gennemføres på 1-2 timer afhængigt af kursistens forudsætninger, og onlinemodulet vil vare ca en halv dag.
Udbudte trænerkurser
Tri-1: Løb
Formål.
Formålet med kurset er at give deltagerne basisviden om løbetræning for at kunne udvikle triatleternes tekniske og konditionelle niveau.
Læringsmål
Efter kurset er målet at deltagerne er i stand til:
- At forberede, gennemføre og evaluere et løbetræningsprogram i sin helhed.
- At udvikle atleternes løbeteknik
- At opsætte og organisere en konditionstræning der er tilpasset atleternes niveau
- At organisere en løbetræning med forskellige niveauer er styrker klubbens fællesskab
- At være en aktiv og motiverende træner ved løbetræningen.
- At forklare og kommunikere træningsmål og træningsindhold for atleterne i forbindelse med en løbetræning.
Tilmeld dig Løb 1, som finder sted d. 2. november 2024
Tri-1: Bassinsvømning
Formål.
Formålet med kurset er at give deltagerne basisviden svømmetræning for at kunne udvikle atleternes tekniske og konditionelle niveau, for uerfarne svømmere på begynderniveau uanset alder.
Læringsmål
Efter kurset er målet at deltagerne er i stand til:
- At forberede, gennemføre og evaluere et svømmetræningsprogram i sin helhed.
- At være udvikle atleternes teknisk niveau for uerfarne svømmere
- At opsætte og organisere en konditionstræning der er tilpasset svømmernes niveau
- At organisere en svømmetræning med forskellige niveauer er styrker klubbens fællesskab
- At være en aktiv og motiverende træner på bassinkanten
- At forklare og kommunikere træningsmål og træningsindhold for atleterne i forbindelse med en svømmetræning.
Tilmeld dig Bassinsvømning 1, som finder sted 3. november 2024
Yderligere information
Fandt du ikke svar på dine spørgsmål? Så kontakt os for yderligere information
E: post@triatlon.dk