Dommeruddannelse

Kunne du tænke dig, at blive en del af Triatlon Danmarks dommerkorps?

Vil du være med der, hvor sporten bliver udviklet?

Du kan være med til at løfte denne spændende opgave. Ved at blive uddannet dommer, får man indgående indsigt i sportens udvikling og er med til at få tingene til at fungere ”bag kulisserne”.

For at blive dommer skal du have kendskab til sporten, men du behøver ikke i forvejen have et indgående kendskab til konkurrencereglerne – Det lærer du på uddannelsen. du skal kunne indgå i team, tage beslutninger i pressede situationer, få tingene til at glide samt give konkurrence deltagerere på alle niveauer en god oplevelse.

Her får du et overblik over de forskellige dommerniveauer og læse mere om hvordan du kan blive uddannet. Kig i vores kalender og se datoer for de forskellige kurser.

Dommertrappen viser de forskellige niveauer af dommere

Læs mere

Ny Dommer

Dommeraspirant uddannelsen består af:

1 kursusdag:

Inden kurset få tilsendt undervisningsmateriale og konkurrenceregler, dette forventes gennemlæst inden kurset.
Selve undervisningen er baseret på cases, hvor kursisterne bliver undervist i hvordan man håndterer reglerne og løser dommeropgaven bedst muligt.

Dommerseminar

På dommerseminar mødes alle dommere, her bliver informeret om den kommende stævnesæson og ændringer i konkurrence regler.

4 stævner som Ny dommer

Alle nye dommere skal ud til min. 4 stævner som ny dommer. Man er selv med til at bestemme hviske stævner man er ude ved.
Ved disse stævner er de sat på som ekstra dommere og er tilknyttet en erfaren dommer. Nye dommere skal i løbet af de fire stævner rundt og dømme i alle stævneområder.

Funktions Dommer

Funktionsdommer uddannelsen består af E-lærings modul for hvert område, modulerne kan tages uafhængig af hinanden.

Områdeansvarlig

Områdeansvarlig uddannelsen består af

– At man har dømt ved min. 4 stævner den foregående sæson.
– At man har erfaring som funktionsdommer fra alle områder
– At man har taget E-læringsmodul for sit område. (Funktionsdommer modul)

1 Kursusdag

På kurset bliver der arbejdet med hvordan man leder et område og andre dommere. Man vi få indsigt i racebriefing og s stævneorganisering.

Hvad forventes der af Triatlon Danmarks dommere: 

– At man er ude og dømme ved min. to stævner hver sæson.

– At man har sat sig ind i hvad det er for en type stævne man skal dømme, og at man har sat sig ind i og har læst atlets guide, så man ved hvis der er nogle særlige regler eller andet gældende for stævnet.

– At man møder i god til stævnet, veloplagt og med positivt sind.

– At man hvert år deltager i dommerseminar.

Hvad kan man som dommer forvente:

– At man bliver en del af et engageret og dynamisk team.

– At man selv har indflydelse på hvilke stævner man vil ud og dømme til.

– At man får et honorar for sin dommeropgave.

– At man får transport tilskud, når man skal ud som dommer.

– At man får en ”dommerpakke” med trøje, T-shirt og dommerkort.

– At der er mulighed for videreuddanne sig.

– At man bliver tilbudt udenlandsture til internationale stævner med henblik på opgradering.

Overdommer

Overdommer uddannelsen består af

At man er uddannet områdeansvarlig på alle områder.
At man har været i praktik som OD med erfaren TD/OD som mentor og arbejdet med:
– Godkendelse af resultater
– Racebriefing
– Dommerbriefing

Teknisk Delegeret

Teknisk Delegeret uddannelsen består af:

At man har fungeret som Overdommer ved min. 2 stævner
At man har været i praktik som TD med erfaren TD som mentor.

Yderligere information

 

Fandt du ikke svar på dine spørgsmål? så kontakt stævneansvarlig Henrik Kjær Larsen for yderligere information

E:Henrik.larsen@triatlon.dk
T: 26 71 50 73