Bestyrelsen orienterer
Beslutningsreferat bestyrelsesmøde 4. april 2024 i Idrættens Hus/online
Tilstede online: Kristina Beckendorf (KB), Kim Rohde (KR), Morten Buskov (MB)
Tilstede fysisk: Mads Freund (MF), Maria Hüche (MH), Thomas Robert Madsen (TRM), Casper Stenderup (CS), Rasmus Henning (RH)
Referent: RH
Agenda | Action |
1. Præsentation af bestyrelse og arbejdsform/forpligtelser/regler
|
MF bød velkommen og orienterede om bestyrelsens arbejdsform, regler og forpligtelser, således at de nye bestyrelsesmedlemmer er klædt på til at varetage opgaven fremadrettet. |
2. Godkendelse af referat fra seneste bestyrelsesmøde |
Referatet fra seneste B-møde godkendes af de 5 medlemmer, der repræsenterer den tidligere bestyrelse. |
3. Konstituering
|
Den nye bestyrelse har konstitueret sig således:
Efter konstitutionen består forretningsudvalget af følgende medlemmer:
For at øge bestyrelsens synlighed ud mod medlemmerne sættes der billeder på hjemmesiden samt tilføjes det enkelte bestyrelsesmedlems politiske kontaktområde. |
4.Status fra kontoret
|
Økonomi:
Elite:
AG-området:
Personale:
Kommunikation:
Dommere/Stævner:
|
5. Næste møde/dag med personalet
|
Stadfæstes som workshopdag d 25/5 kl 10-16 i Idrættens Hus |
6. diverse |
Ingen punkter |
Triatlon Danmarks bestyrelse
Beslutningsreferat bestyrelsesmøde 24 januar, 2024
Deltagere: Mads Freund, Henrik Bruun, Thomas Robert Madsen, Mogens Strange Hansen, Morten Buskov, Casper Stenderup samt direktør i Triatlon Danmark Rasmus Henning.
Referent: Henrik Bruun
Agenda | Action |
1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
|
Godkendt |
2. Status fra direktøren/Rasmus
|
Rasmus gennemgik den fremsendte redegørelse om driften i overskrifter med opfordring til at spørge ind efter behov. Økonomi: Vi må få økonomien til at række. Selvfølgelig ærgerligt at fx TD ikke har øget støtten ift. inflationen |
3. Elite/Team Danmark gennemgang
|
AD 3. Elite/Team Danmark gennemgang Vi har justeret REC-strukturen, så vores tilskud så vidt muligt følger landsholdsatleterne. OTK har fået skåret i støtten og har skiftet status fra REC til Regionalt Talent Center (RTC), en status som også er givet til SHS Stevns. Dermed er der kommet øget støtte til KTK, Aarhus 1900 og SHS Stevns. Personale: TD’ere/dommere: Har været en stor hjælp at HB er kommet ind som dommer/stævne-ansvarlig i bestyrelsen. Ærgerligt at han udtræder af bestyrelsen i marts. Bestyrelsen vælger en ny dommer/stævne-ansvarlig, som kan blive præsenteret straks ved konstitueringen Øvrigt: Vi skal have en fælles strategidag for bestyrelsen og personalet. Dato fastlægges. Klagesagen om Henrik Klemmesen er nået til at afgørelse idet ankestyrelsen har afgjort sagen til forbundets fordel. |
4. Diverse
|
AD 4. Diverse DM Ugen: Bestyrelsen beslutter at Triatlon Danmark ikke vil være en del af DM-ugen i 2024. Det vil senere blive drøftet om deltagelse i 2025 og senere kan være aktuelt. TD og dommer status: Både struktur for Teknisk Arbejdsgruppe samt for Dommerstrategi frem til 2029 blev godkendt af bestyrelsen og vil blive præsenteret på TD-seminar. Budget: Vi budgetterer med et underskud på ca 300.000kr, samt at bestyrelsen indstiller en kontingentstigning på 75kr pr medlem til Generalforsamlingen. Hvis denne går igennem, vil det betyde et budgetteret underskud på ca 75.000kr i 2024. Generalforsamling 2024: GF begynder kl 13. Som oplægsholdere blev foreslået Emil Holm (evt sammen med Lars-Ole Holm) Internationalt arbejde: Mads Freund redegjorde for den internationale politiske situation. |
5. Eventuelt |
AD 5. Eventuelt Ingen punkter |
Triatlon Danmarks bestyrelse
Referat bestyrelsesmøde 11.10.2023
Deltagere: Mads Freund, Henrik Bruun, Thomas Robert Madsen, Mogens Strange Hansen, Morten Buskov, Casper Stenderup samt direktør i Triatlon Danmark Rasmus Henning.
Referent: Henrik Bruun
Agenda | Action |
1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
|
Referatet fra b-møde d. 26/6-23 blev godkendt uden bemærkninger. |
2. Status fra direktøren /Rasmus
|
AD 2. Status fra direktøren /Rasmus 2A Økonomi Kort gennemgang af den økonomiske status. Overordnet set følges budget. Mindre underskud på stævnedelen opvejes af overskud på andre områder. DM Ugen 2024 i Herning blev drøftet. Herunder format for stævne samt sikring af frivillige og lokal forankring. Der var endvidere drøftelse af internationale stævneaktiviteter (NM, EM) ifht Triatlon Danmarks engagement heri. 2C Generalforsamling 2024 Generalforsamling bliver lørdag d 16. marts i Idrættens Hus. |
3. Elite/Team Danmark gennemgang
|
AD 3. Elite/Team Danmark gennemgang Status på den nuværende elite situation. Herunder OL kvalifikation og kommende stævneaktiviteter. |
4. Status ang. Internationalt arbejde /Mads |
AD 4. Status ang. Internationalt arbejde /Mads Feedback fra international kongres, hvor der var fokus på World Triathlons & European Triathlons formandsvalg i 2024 samt Ruslands deltagelse i international triatlon. |
5. Eventuelt |
AD 5. Eventuelt Det blev aftalt at der tages kontakt til Klubmodul, for at afklare deres sikkerhedsmæssige setup. |
Triatlon Danmarks bestyrelse
Referat bestyrelsesmøde 24.04.2023
Deltagere: Mads Freund, Henrik Bruun, Thomas Robert Madsen, Mogens Strange Hansen, Morten Buskov, Casper Stenderup samt direktør i Triatlon Danmark Rasmus Henning.
Referent: Rasmus Henning
Agenda | Action |
Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
|
Referatet blev godkendt. |
Konstituering
|
Bestyrelsen blev konstitueret på følgende måde: Formand, Mads Freund (valgt) Økonomiansvarlig, Kim Rohde (valgt) Næstformand, Henrik Bruun Eliteansvarlige, Mogens Strange, Casper stenderup Breddeansvarlig, Thomas Robert Madsen Ungdomsansvarlig, Morten Buskov |
Gennemgang + spørgsmål til fremsendt
|
I samarbejde med DIF gennemføres medlemsundersøgelse, der har til formål at afdække aktiviteter i klubberne ifht fastholdelse/tiltrækning af medlemmer samt ønsker til Forbundets aktiviteter. Herudover igangsættes frafaldsundersøgelse. Dette for at høre hvorfor tidligere triatleter falder fra samt om der er mulighed for tilbagevende til sporten. |
Racekalender/vagtplan
|
Bestyrelse og ledelse vil i videst muligt omfang være tilstede ved alle DM. |
International status |
Orientering om internationale aktiviteter. Orientering om DIFs formandsvalg. 5 kandidater til 3 bestyrelsesposter og ingen modkandidater til genvalg af Hans Natorp som formand. |
Eventuelt |
Beslutning om at bortdonere overskydende materialer fra VM 2018. |
Triatlon Danmarks bestyrelse
Referat bestyrelsesmøde 09.01.2023
Deltagere: Mads Freund, Henrik Bruun, Kim Rohde, Thomas Robert Madsen, Mogens Strange Hansen, Morten Buskov, Casper Stenderup samt direktør i Triatlon Danmark Rasmus Henning.
Referent: Rasmus Henning
Agenda | Action |
Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
|
Referatet blev godkendt. |
Budget 2023
|
Budget for 2023 blev godkendt på seneste bestyrelsesmøde. Bestyrelsen ønskede dette punkt drøftet mere indgående ifht mulige besparelser, nye indtægter samt kontingenter. Gennemgangen gav ikke anledning til ændringer. |
Eventuelt
|
Formanden orienterede om at World Triathlon udover kønsdiversitet også ønsker indførsel af regler for hvor længe bestyrelsesmedlemmer kan bestride en bestyrelsespost. Emnet gennemgås på næste bestyrelsesmøde. Fortsat startfællesskab mellem Multiatleterne og ETOM i Esbjerg blev godkendt. |
Triatlon Danmarks bestyrelse
Referat bestyrelsesmøde 15.12.2022
Deltagere: Mads Freund, Henrik Bruun, Kim Rohde, Thomas Robert Madsen, Mogens Strange Hansen, Morten Buskov, Casper Stenderup samt direktør i Triatlon Danmark Rasmus Hening.
Referent: Rasmus Henning
Agenda | Action |
Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
|
Referatet blev godkendt. |
Budget 2022
|
Budget for 2023 blev gennemgået og vedtaget enstemmigt af bestyrelsen. |
International orientering
|
Formanden orienterede om at World Triathlon fremover sætter fokus på kønsdiversitet i de nationale forbund og bestyrelser. Der arbejdes videre med dette i det kommende år. |
Eventuelt |
Etisk kodeks blev fremlagt og godkendt. Referat fra møde med aktiv repræsentanter, der ønsker møde med forbundets sportslige ledelse. Dette forventes afholdt ifbm elitesamling i februar. |
Triatlon Danmarks bestyrelse
Bestyrelsesmøde Triatlon Danmark 12. november 2022
Deltagere:
Mads Freund, Henrik Bruun, Kim Rohde, Thomas Robert Madsen, Mogens Strange Hansen, Morten Buskov samt direktør i Triatlon Danmark Rasmus Hening.
Agenda | Action |
Goddag og velkommen i de nye lokaler på TeamDanmark gangen | Mads Freund bød velkommen til de nye lokaler og første bestyrelsesmøde efter nyt organisatorisk setup. |
Vedtagelse af sidste ref. – og beslutning om fremtidig offentliggørelse af del-referat. |
Referat fra sidste møde er vedtaget. Det er good governance at der udsendes et offentligt referat efter hvert møde. Det skal vi tilbage til. Det formelle referat godkendes som normalt på næstkommende bestyrelsesmøde. |
Status fra direktøren især:
|
Grundig gennemgang og status fra direktøren på følgende områder:
Fra redegørelsen kan fremhæves at der er stor tilfredshed med de resultater, der skabes af atleter på både lang og kortdistancer. På elitesiden er fokus på at få kvalificeret atleter på Mixed Relay. Triatlon Danmark er også i 2023 er en del af Skole OL. Stævne kalender for 2023 er stort set på plads og forventes offentliggjort snarest. Budgetudkast for 2023 forventes klar i november. |
Diverse sager
|
Punktet blev udsat til næste møde. |
Status ang. DIF ved Mads |
MF orienterede om DIFs diversitetsbeslutning. Ny DIF pulje til forbund som har mindst en 30/70 fordeling af kvinder/mænd i bestyrelsen. |
Status vedr. World Triathlon | Mads Freund orienterede om at der i forbindelse med World Triathlons generalforsamling i Abu Dhabi er blevet indsendt en klage fra de nordiske lande, over Ruslands deltagelse i Generalforsamlingen. |
Eventuelt | Ingen punkter til eventuelt |
Triatlon Danmarks bestyrelse
Bestyrelsesmøde Triatlon Danmark 15. januar 2022
Deltagere:
Mads Freund, Henrik Bruun, Kim Rohde, Thomas Robert Madsen, Casper Stenderup, Mogens Strange Hansen, Morten Buskov samt Direktør Morten Fenger
Agenda | Action |
Velkomst | Formand Mads Freund bød velkommen |
Godkendelse af referat fra sidste møde | Referat godkendt |
Direktørens orientering | Under punktet blev historisk medlemsudvikling samt den ledige landstræner stilling drøftet. Landstræner stilling genopslået og bestyrelsen holdes løbende orienteret. |
Forestående Generalforsamling
|
Program for årets generalforsamling blev drøftet og planlagt. Der blev nedsat et hurtigt arbejdende udvalg til at se på evt. forslag til Generalforsamlingen. |
Opfølgning på tiltag for nye medlemmer | Der igangsættes aktiviteter for at genaktivere tidligere medlemmer samt sættes øget fokus på rekruttering, generelt. |
Opfølgning på stævneplanlægning | Det blev besluttet at der i uge 3 eller 4 åbnes for tilmelding til årets DM serie. Herunder bl.a. det nye «Legend» tiltag. |
Opfølgning på klubkontakt | Det blev besluttet at der inviteres til Townhall (dialogmøder). Invitation til første møde sendes til klubberne inden udgangen af januar. |
Administrationens arbejde med fastholdelse | Der arbejdes med et loyalitetskoncept for fastholdelse af klubmedlemmer |
Fremlæggelse af regelændring og anbefaling vedrørende transkønnede/binære | Inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære i triatlon blev drøftet. Tilføjelse til Konkurrencereglerne blev godkendt. |
Orientering om international arbejdsgruppe med valgregler | Kongres afholdt i oktober, hvor vi fra dansk side præsenterede oplæg om etablering af «election oversight committee». Desværre blev forslaget nedstemtOrientering om at Kim Andersen, tidligere præsident for World Sailing) har indvilliget i at repræsentere Triatlon Danmark i arbejdsgruppen.. |
Diverse | Ingen punkter |
Næste møde er 16. marts 2022
For bestyrelsen
/Henrik Bruun
November 2021
Triatlon Danmarks bestyrelse orienterer fra bestyrelsesmøde i Triatlon Danmark afholdt den 6. november 2021
Deltagere
Mads Freund, Henrik Bruun, Kim Rohde, Thomas Robert Madsen, Casper Stenderup, Mogens Strange Hansen, Morten Buskov samt Morten Fenger.
Agenda | Action |
Velkomst | Formand Mads Freund bød velkommen |
Godkendelse af referat fra sidste møde | Referat godkendt |
Direktørens orientering | Med baggrund i faldende medlemsudvikling blev det besluttet, at der udarbejdes materiale med «best practises» if. til tiltrækning af nye medlemmer til klubberne. |
Økonomi Gennemgang af forbundets økoomi |
Forbundet økonomi er sund. Pga. usikkerhed omkring udsigterne med COVID-19 søges DIF Initiativ for forbund, der har mistet indtægter pga. COVID-19. |
Stævnegennemgang for 2022 Frivillige, Finansieringsmuligheder mm. Andet |
I forhold til 2021 forventes der et øget udbud af stævner for 2022 – både for aspiranter, AG`er og eliten. Det er dog en generel udfordring for flere sportsgrene at skaffe frivillige til stævner. Dette rejses derfor if. til DIF. |
Klubkontakt Forslag/oplæg til Town Hall/dialogmøder |
Oplæg til dialogmøde med klubber gennemgået og vedtaget. Der inviteres til fysiske- og onlinemøder regionelle møder med klubber. Første møde forventes sat op i januar 2022. |
Forøgelse af stævnedeltagelse Præsentation af opstartspakke Andre initiativer |
Opstartspakker præsenteret og vedtaget. Der tilbydes rabatter ved tilmelding og deltagelse i flere stævner i 2022. Rabatter ved hhv. 3 og 5 stævner. |
Fastholdelse og rekruttering Fastholdelse af gamle medlemmer Reaktivering af tidligere medlemmer |
Bestyrelsen afventer præsentation af rapport fra Attract Media. Rapporten giver indikationer på hvilke aktiviteter, der kan igangsættes for at fastholde og genaktivere frafaldne medlemmer. |
Team Danmark-orientering Økonomi VM |
Møde med Team Danmark den 8.11.2021 if. til hvilke internationale mesterskaber, der sigtes efter rent elitemæssigt. |
International kongres orientering | Kongres afholdt i oktober, hvor vi fra dansk side præsenterede oplæg om etablering af «election oversight committee». Desværre blev forslaget nedstemt. |
Diverse | Ingen punkter |
For bestyrelsen
/Henrik Bruun
21. december 2020
Triatlon Danmarks bestyrelse orienterer
Et langt og anderledes år lakker mod enden. Triatlonmæssigt har 2020 nærmest stået stille med meget få konkurrencer og store begrænsninger rent træningsmæssigt.
Det betyder dog ikke, at Triatlon Danmarks bestyrelse og administration har siddet stille. Der har været fuld fokus på eliten, hvor der bl.a. kæmpes for OL-kvalifikation, klubsupport og klargøring til 2021, hvor vi forhåbentligt alle kan dyrke vores sport mere end i år.
Noget andet, der har optaget os i de seneste måneder, er Triatlon Danmarks formand Mads Freunds’ opstilling som præsident for World Triathlon. Kandidaturet er kørt i tæt samarbejde med DIF, og er en del af vores fortsatte strategi. Desværre blev Mads ikke valgt, men vi fik sat Danmark på verdenskortet og nogle af mærkesagerne omkring grøn omstilling og inklusion er blevet taget ind som en del af det fremtidige arbejde i World Triathlon.
På grund af COVID-19 har vi endnu ikke kunnet afholde vores 2020 Generalforsamling. Vi har løbende konsulteret DIF ift., hvornår denne forsvarligt kan afholdes. Vi håber, at smittetallene er forbedrede i januar, så vi kan få indkaldt og afholdt Generalforsamlingen ift. vores vedtægter.
Vi håber alle får en god jul og et godt nytår og, til trods for restriktioner, kan holde formen ved lige.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
20. december 2019
Nyt fra Triatlon Danmarks bestyrelse
På seneste bestyrelsesmøde blev det besluttet at Generalforsamlingen i 2020 finder sted lørdag den 21. marts i Fredericia. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Bestyrelsen er trukket i arbejdstøjet og vil på Generalforsamlingen præsentere et idekatalog omkring rekruttering af nye medlemmer til klubberne. Idekataloget vil være for klubber med interesse i de specifikke ideer. Vi vil række ud til nogle klubber forud for Generalforsamlingen, for at trykprøve ideerne.
Som de fleste nok har set på hjemmesiden, er det lykkedes at få triatlon med på Skole OL skemaet i 2020. Vi glæder os til at give mange flere børn mulighed for at stifte bekendtskab med triatlon og herigennem forhåbentligt bidrage til medlemstilgang lokalt. Vi håber at rigtig mange klubber bakker op om Skole OL i jeres respektive byer.
Herudover arbejdes der på højtryk for at få alle stævner både i DM TRI serien og Danmarks bedste triatlonklub for 2020 på plads. Mere info om det endelige program følger snarest.
God jul til alle
Henrik Bruun
Næstformand
2. oktober 2019
Hvad sker der i Triatlon Danmark i øjeblikket?
Ud over at den hjemlige sæson lakker mod enden og vi har en del elite og AG atleter i konkurrence rundt om i verden, handler det meget om klargøring til den nye sæson.
Vores ”Triatlon for alle” projekt – støttet af Nordea Fonden er ved at komme godt i gang i de deltagende klubber.
Triatlon er i 2020 med i Skole OL – dette arbejdes der intenst på i udviklingsafdelingen i forbundet
Der arbejdes på en ny aftale med Team Danmark omkring fremtidigt elite setup.
Herudover arbejdes der på en mere målrettet markedsføringsplan ift. at promovere vores sport og klubberne mere aktivt, med mål om både at fastholde og tiltrække medlemmer.
Slutteligt har Triatlon Danmark fået bevilliget støtte til ”Triathlon Denmark goes Green” projekt fra Initiativ puljen. Projektet fokuserer primært på at gøre stævner mere bæredygtige gennem oplysning, kommunikation og incitamenter og læner sig samtidigt op af at blive grønt forbund under DIF fra 2020.
Ønsker du yderligere information om nogle af disse hovedtemaer, er du som altid velkommen til at kontakte forbundets direktør Morten Fenger.
Her er du også velkommen med ideer eller kommentarer til Triatlon Danmarks bestyrelse og administration.
Med sportslig hilsen
Henrik Bruun
Næstformand
17. juli 2019
Triatlon Danmarks strategiaftale med DIF rækker frem til 2021. I denne er en række mål formuleret ifht klubber, bredde, elite, børn & unge, antidoping samt internationalt arbejde.
Aktiviteter, der sikrer at vi når disse mål, skal defineres og prioriteres.
På seneste bestyrelsesmøde i Triatlon Danmark var fokus derfor på igangsættelse af en proces, der sikrer at vi kommer i mål på disse områder.
Over sommeren bliver der taget kontakt til både klubber og enkeltpersoner for at sikre mest muligt input til denne proces. Har du herudover ideer til aktiviteter, der kan understøtte Triatlon Danmarks fortsatte bestræbelser på konstant at være triatlonsportens omdrejningspunkt i Danmark, er du velkommen til at tage fat i administrationen. Så vil dit input blive taget med i processen.
Med sportslig hilsen
Henrik Bruun
Næstformand
4. juli 2019
Kære medlemmer.
Den af Generalforsamlingen valgte bestyrelse har nu konstitueret sig selv.
Ansvarsområderne ser således ud:
Formand Mads Freund
Politisk økonomiansvarlig Kim Rohde
Næstformand & Politisk paratriansvarlig Henrik Bruun
Politisk eliteansvarlige Mogens Strange & Casper Stenderup
Politisk sponsoransvarlig Thomas Robert Madsen
Politisk breddeansvarlige Thomas Robert Madsen & Nicholas Gustafson
Politisk ungdomsansvarlig Nicholas Gustafson
Politisk antidopingansvarlig Casper Stenderup
På Generalforsamlingen blev det vedtaget at Dansk Triatlon Forbund skifter navn til Triatlon Danmark.
Navneskiftet er effektueret. Rent praktisk vil i stadig kunne se DTriF navnet brugt i nogle sammenhænge fremover. Det kan eks. være på tøj, banners eller andet eksisterende materiale, hvor vi først skifter navn ved genbestilling for ikke at få unødvendige omkostninger ved navneskiftet.
Med sportslig hilsen
Henrik Bruun
Næstformand
8. marts 2019
Kære medlemmer.
Den 2. februar havde vi bestyrelsesmøde i Dansk Triatlon Forbund.
Mødet drejede sig primært om at få forberedt årets generalforsamling den 30. marts. Der kommer forslag til vedtægtsændringer fra forbundets side. Herudover en opfordring til at opstille til bestyrelsen, såfremt man har ønske om at arbejde med triatlonsporten i Danmark. Yderligere information fås hos forbundets formand, Mads Freund.
Da vi fra forbundets side gerne vil tættere på klubberne og hvad der rør sig drøftede vi også mulighederne for at deltage i klubberne generalforsamlinger. Det er prøvet et par gange, hvor det har betydet at mange medlemsspørgsmål har kunnet besvares med det samme. Hermed en opfordring til at kontakte forbundet hvis der er ønske om at enten medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer deltager i jeres generalforsamling.
Med sportslig hilsen
Henrik Bruun
Næstformand
8. marts 2019
Kære medlemmer.
Den 2. februar havde vi bestyrelsesmøde i Dansk Triatlon Forbund.
Mødet drejede sig primært om at få forberedt årets generalforsamling den 30. marts. Der kommer forslag til vedtægtsændringer fra forbundets side. Herudover en opfordring til at opstille til bestyrelsen, såfremt man har ønske om at arbejde med triatlonsporten i Danmark. Yderligere information fås hos forbundets formand, Mads Freund.
Da vi fra forbundets side gerne vil tættere på klubberne og hvad der rør sig drøftede vi også mulighederne for at deltage i klubberne generalforsamlinger. Det er prøvet et par gange, hvor det har betydet at mange medlemsspørgsmål har kunnet besvares med det samme. Hermed en opfordring til at kontakte forbundet hvis der er ønske om at enten medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer deltager i jeres generalforsamling.
Med sportslig hilsen
Henrik Bruun
Næstformand
1. februar 2019
Fremover vil vi fra bestyrelsens side informere om de væsentligste beslutninger og drøftelser fra bestyrelsesmøder.
På bestyrelsesmøde den 9. december 2018 var fokus på samarbejdet i bestyrelsen – hvad skal kendetegne det og skal de spilleregler, der er opstillet genovervejes. Vores Code of Conduct er rettesnoren og vi vil løbende arbejde med om indholdet heri er tidsvarende ifht den måde som vi og vores omverden ændrer sig på.
Vores store 2018 fokus – VM Multisport på Fyn – nærmer sig endelig en afslutning. Det samlede event evalueres samlet af alle deltagende parter, hvorefter der kommer officielle udmeldinger.
På økonomisiden blev forecast for resultat for 2018 gennemgået ligesom oplæg til budget for 2019 blev præsenteret. Mest interessant i den forbindelse er det at arbejder med en forudsætning om uændret medlemsantal i 2019. De seneste år har vi set et lille fald i antallet af medlemmer, men specielt de nye projekter i samarbejde med NORDEA Fonden bør minimum kunne stabilisere medlemsantallet.
Slutteligt startede vi så småt op på at drøfte Generalforsamlingen i marts. Bl.a. indkaldelse, valg til bestyrelsen samt punkter vi her skal have fokus på.