Fælles spilleregler

For at gøre det til en god og sjov oplevelse for alle og understøtte den gode kultur der er omkring triatlon og stævner, har vi udviklet et sæt fælles spilleregler.

Formålet med spillereglerne er, at understøtte Triatlon Danmarks ATK (Aldersrelateret trænings koncept), som handler om at udvikle atleter på lang sigt, frem for at have kortsigtet fokus på resultater.
Materialet skal også understøtte det stævnekoncept som Triatlon Danmark sætter op for målgruppen, og derved give en bedre forståelse for dette, og hvad de unge skal bruge konkurrencerne til i deres udvikling, når den ikke skal være på præstation.

Det er vigtigt at de voksne omkring de unge forstår dette, så de kan hjælpe de unge med at flytte fokus over på den personlige udvikling.

Materialet skal synliggøre hvad det er for en udvikling atleterne skal igennem, og hvilken fase de er på nu, og at det er vigtigt at komme alle faserne igennem.

Materialet er opdelt i tre områder: ”How to behave” ved triatlonstævner, Konkurrence-setup for Aspiranter og Udvikling af triatleter på lang sigt.

  • How to behave ved triatlonstævner’ er guidelines til atleter, trænere og forældre før under og efter stævner. Her beskrives, hvordan man, som henholdsvis atlet, træner og forældre, bør forholde sig.
  • ’Konkurrence-set up for Aspiranter’ forklarer hvilke udviklings- og fokusområder de forskellige aldersgrupper bør have under konkurrencer, samt hvilke maks-distancer der er for aldersgrupperne.
  • ’Udvikling af triatleten på lang sigt’ er en forklaring på de fokusområder, som de forskellige aldersgrupper bør arbejde efter i den ugentlige træning. Her er fokus på udvikling af den enkelte atlets kompetencer på lang sigt fremfor resultater.

Klik her for at downloade plakaterne som pdf