I lørdags sluttede den tredje NordicTRI camp, som blev afholdt i Sverige i Jönköping.
40 danske unge og 7 trænere deltog i campen, i alt var der 130 unge på campen fra Norge, Sverige og Danmark.
Mange kender hinanden fra de tidligere år, og der var stor gensynsglæde at se på tværs af landene, både hos de unge, men også hos trænere og ledere.
Det var skønt at opleve hvordan de danske unge tog imod hinanden, dannede venskaber på tværs af klubber og landsdele. Mange af de unge kommenterede på at det var dejligt at have længere tid sammen, så man rigtig kunne nå at lærer hinanden at kende.
Imponeret bliver man også når man oplever hvor selvstændige de unge er, eksempelvis når der skal samles cykler efter transporten, selvfølgelig skal nogle lige have en smule hjælp, men alle går i gang, hjælper hinanden og har styr på tingene.
Træning var der også en del af, og forholdene i år skilte sig lidt ud fra de tidligere år, da svømmetræningen var i åbent vand i Vättern sø, og cykelruterne var i det kuperede svenske landskab.
Alle satte stor pris på de skønne træningsforhold og den i svenske natur.
Man mærker tydeligt at de unge synes at det er sjovt at opleve de andre lande og sætter pris på det.
Ud over den almindelige træning blev der tradition tro også afholdt Mix relay træningsstævne. Her er alle deltagerne delt på hold af fire, på tværs af land, alder og køn.
Der bliver virkelig gået til den og der bliver vist høj kvalitet, færdigheder, glæde og ikke mindst holdånd!
Dette er altid et af højdepunkterne på NordicTRI camp.
Vi ser nu frem mod 2019, og glæder os til at møde gamle og nye deltagere.