En af de helt store takker af på den internationale verdensscene!

maj 11, 2023

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Camilla Pedersen

En af Danmarks allerbedste kvindelige langdistancetriatleter gennem tiderne, Camilla Pedersen, var søndag d. 7. maj tilbage i ”VM-manegen” efter endt barsel med sit 2. barn, og hun gjorde en rigtig flot figur til 2023 World Triathlon Longdistance Championships Ibiza.

Camilla Pedersen, en af Danmarks allerbedste og nok mest vindende kvindelige langdistancetriatlet gennem tiden, var søndag tilbage i konkurrence efter endt barsel, og på trods af en optakt der langt fra var optimal, og som bød både på sygdom og materielle udfordringer, stod hun alligevel klar på Ibiza i den nye nationaldragt og med en spritny tri-cykel i dannebrosfarver for at kæmpe om verdensmesterskabet på langdistance, hvor hun tidligere i karrieren har opnået både guld- og sølvmedaljer.

Allerede fra starten var Camilla med helt fremme og efter de 3000 m svømning kom hun op af vandet som nr. 2, og efter et fint skifte galt det de 116 km cykling. Her så det længe rigtig godt ud, og Camilla lå med helt fremme lige efter den senere vinder Marjolaine Pierre (FRA).

Desværre kunne hun ikke holde Sara Svensk (SEK) bag sig, da hun kom bragende på cyklen, og desværre måtte hun også se 3. pladsen fordufte, da spanske Gurutze Frades Larralde overhalede hende på løbet med dagens hurtigste 30 km for kvinderne.

Dermed blev det til den lidt ærgerlige placering lige uden for podiet, som nr. 4, i det sidste verdensmesterskab, hun stiller op i. TriOraklet Podcast interviewede Camilla efter konkurrencen, hvor hun både fortæller om forberedelsen op til VM, selve konkurrencen og om hendes fremtidige projekter.

Foto: World Triathlon & Triatlon Danmark

De mange sejre og flotte resultater og præstationer

Selvom det ikke blev til et VM-podie på Ibiza, kan Camilla dog se tilbage på en utrolig flot og imponerende karriere, der har bud på mange flotte resultater og præstationer, hvor især verdensmesterskabet i 2014 i Kina og de fire VM-sølvmedaljer er værd at fremhæve. Hertil kan tilføjes flere danske mesterskaber og europamesterskaber i hhv. Mixed Relay og Middel distance.

I alt er det blevet til hele:

  • 1 VM Guld
  • 5 EM Guld
  • 4 VM Sølv
  • 1 EM Bronze
  • 28 internationale sejre i alt

Dyk ned i mange af Camillas imponerende resultater her: https://www.triathlon.org/athletes/results/41632/camilla_pedersen

Camilla Pedersen har været (og stadig er) en inspiration for andre kvindelige triatleter siden hendes debut i 2010. Og Camillas mange sejre og flotte resultater vidner om et helt unikt talent, en kæmpe styrke og en utrolig vedholdenhed.

Det har været en sand fornøjelse at følge med siden starten i 2010, og vi ved, at du har været (og stadig er) en kæmpe inspiration for andre kvindelige triatleter.

1000 tak for alle oplevelserne, de mange flotte resultater og ikke mindst din fantastiske måde at repræsentere dansk triatlonsport på.

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…