DM Cross Triatlon 2021
Foto: Torben Anholm Silkeborg fra Motion/Tri-klub
De danske mesterskaber i cross triatlon blev afviklet lørdag den 28. august i noget af Danmarks smukkeste natur i og omkring Almind Sø og Østre Søbad ved Silkeborg.
DM Cross blev afholdt af Silkeborg Triathlon Klub og blev kørt på de to distancer: KORT og MELLEM.
Atleterne svømmede 2 runder af 375m/750m og ved begge distancer benyttede de en ’Australian exit’ (oppe at vende på land imellem runde 1 og 2), inden de hoppede i søen igen for at svømme endnu en runde. Vandet var heldigvis roligt og 17,5 grader, så det gav ikke atleterne de store kvaler under svømningen.
Herefter var det på med MTB-skoene og videre ud i Vesterskoven, som er et af Danmarks mest besøgte MTB-spor. Sporet er især kendt for sine mange bakker og sjove lange nedkørsler.
Til DM Cross kørte atleterne det blå spor, der ligesom i alpinski er en af de letteste spor, og derfor kunne langt de fleste med lidt snilde sagtens køre sporet. Og da sporet bl.a. er lavet stenmel og grus er som regel tørt selv efter regnvejr.
Ruten på de 10km gennem skoven skulle gennemføres henholdsvis to- (Kort) og tre (Mellem) gange.
Selve MTB-ruten var en god blanding af single-tracks, som snoede sig henad og nedad, og brede grusveje, som især skulle køres opad. Det blev i alt til mellem 600 og 800 højdemeter, som selv for erfarne godt kan trækker tænder ud. Der blev dog givet fuld gas, og fordi der også var brede grusveje, havde atleterne gode forudsætninger for at overhale hinanden på ruten.
”Vesterskoven er megasjov at køre i, da der er mange sjove sving og nedbremsninger, og har man lidt teknisk snilde, kan man også finde nogle træstubbe, sten og ujævnheder, man kan lave hop henover”, fortæller Carol Rasmussen fra Brøndby Triathlon CLub, der selv stillede op (og vand👏) i mellemdistancen.
For at ingen skulle fra vild var ruten mærket flot op med gule flag og pile, og arrangørerne havde hjælpere ud de steder, hvor skovstier skulle krydses og ved to mere tekniske steder.
Foto: Torben Anholm Silkeborg fra Motion/Tri-klub
Efter cyklingen var det på med trailskoene, og så gik det ud på 1 eller 2 gange 5 km løb, som også forgik i i Vesterskoven. Løberuten var opmærket med grønne og orange flag og der var fint med hjælpere på stierne.
Det var en meget hurtig rute, da størstedelen – desværre kan man sige – skulle løbes ad grusveje. Ruten manglede derfor lidt flere tekniske detaljer i forhold til andre trailløb, men ellers var det en smuk tur i skoven.
Konklusionen var derfor, at Silkeborg Triathlon igen lykkedes med at skabe fantastiske rammer for cross triatlon og denne gang endda et DM.
Arrangørerne fra SMT og Triatlon Danmark takker alle deltagere for, at de bakkede det første DM Cross Tri op og vi håber at kunne tilbyde endnu et mesterskabsrace i 2022, hvor vi vil arbejde for kunne tilbyde et endnu bedre DM Cross TRI.
Vi takker for alle tilbagemeldinger fra flere atleter, og har du ideer til forbedringer, så modtager vi dem gerne på post@triatlon.dk
Se mange flere flotte billeder fra Silkeborg Triathlon og DM Cross på
https://www.motionsbilleder.dk/triathlon. Koden til download er “silkeborgtriathlon” og det koster gratis.
Tusind tak til fotograf Torben Anholm Silkeborg fra Motion/Tri-klubs.
Historisk dansk sølv til Magnus Ditlev ved IRONMAN World Championships på Hawaii og hele 3 danskere i top-12
IRONMAN VM-sølv til Magnus Ditlev og historisk flot dansk præstation. læs mere
42 danske Age-Group triatleter til start ved verdensmesterskabet på Hawaii
42 dansk Age-Group-triatleter til start på Hawaii. Se hvilke her…
5 DANSKE PRO’er TIL START VED VINFAST IRONMAN WORLD CHAMPIONSHIPS 2024
Lørdag lørdag går det løs med IRONMAN World Championships på Hawaii. Hele fem dansk PRO-herrer er til start. læs mere…
VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag
“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…
SE ANDRE NYHEDER