“Der opstår et særligt bånd, hvor vi passer på hinanden – både under træning og i andre sammenhænge”

Le Gjerum fra Tri4 i København er 36 år. Hun skriver ph.d. ved Københavns Universitet og har dyrket triatlon i 2,5 år. Inden da havde hun aldrig cyklet for alvor. Først da hun stillede op til sin første ironman, begyndte hun at træne 12-16 timer om ugen. Og for hende er det sociale liv i klubben stadig noget af det vigtigste ved sporten.

Le Gjerum har tabt sit hjerte til triatlon:

– Når du dyrker triatlon, oplever du – udover at få bedre fysik og kondition – at det er muligt at flytte grænser, muligt at udvikle sig, lettere at koncentrere sig, og så får du bedre selvtillid.

Hun bryder sig ikke om at træne alene, og klubfællesskabet med en masse træningskammerater betyder meget for hende:

– Jeg elsker træningen sammen med andre. Jeg bruger klubben meget til fællestræninger, og bagefter er jeg altid i godt humør – uanset hvor træt eller hvor dårligt humør, jeg har været i inden. Har jeg spontant lyst til en ekstra svømmetime, spørger jeg, om der er nogen fra klubben, som vil med. Det er der heldigvis altid, fortæller Le.

En af de helt store fordele ved triatlon er, at alle kan træne sammen og få noget ud af det uanset niveau. Alle kan træne sprint og intervaller, men selvfølgelig kan de mest hardcore træne længere distancer. Le kategoriserer sig selv som værende midtimellem.

–  Jeg er meget på midt-niveau. Nogle gange ligger jeg bagerst, og andre gange er jeg med til at trække. Jeg trives fint i begge situationer og lærer noget hver gang. De fleste, som starter med triatlon, får blod på tanden og får lyst til at sætte sig nye mål og blive bedre.

En buddy at begynde med

Le roser klubtrænerne for at tage hensyn til deltagernes forskellige niveauer, så alle har det sjovt og samtidig får udbytte af træningen.

– Jeg synes, at trænerne er dygtige til at tilpasse træningerne til de forskellige niveauer. De tilgodeser både de stærke og de, som ikke har trænet så længe, siger hun.

Nye atleter kan ifølge Le især nyde godt af den buddyordning, som blandt andet Tri4 har. Her bliver nye klubmedlemmer tilbudt at få tilknyttet en buddy, hvilket er en primær kontaktperson. I givet fald forsøger klubbens buddyansvarlige at matche et eksisterende medlem med et nyt. Le er selv buddy for et nyt medlem, som hun giver råd og vejledning – og følger op, hvis den nye fx ikke har været til træning et par gange. Le tog også med til det nye medlems første stævne for at hjælpe og bakke op, så hun kunne føle sig tryg og få en god oplevelse.

Et socialt fællesskab

Med sit medlemskab i Tri4 får Le i høj grad dækket sine sociale behov. Hun taler varmt om klubbens fokus på klubaftener og fællesspisninger:

– Vi snakker selvfølgelig meget triatlon, men vi taler også om meget andet, hvor vi kan inspirere og lære af hinanden. Vi har stor bredde både uddannelses- og jobmæssigt. Der opstår et særligt bånd, hvor vi passer på hinanden – både under træning og i andre sammenhænge. Nogle gange spiser vi sammen efter træning, siger Le.

En sport for alle

Forestillinger om, at det at dyrke triatlon er et større udstyrsstykke, kan afholde mange fra at prøve kræfter med sporten, men det har Le råd for:

– Du kan starte til triatlon med et par løbesko og badetøj. Jeg var selv lidt længe om at komme i gang med sporten, fordi jeg var bange for, at det var for dyrt. Men du behøver ikke nogen dyr cykel for at køre med til træningerne, og en våddragt kan komme til senere. Der er også mulighed for at låne en våddragt i klubben.

Triatlon er heller ikke nødvendigvis en sport, der tager meget tid. Det er helt op til den enkelte, hvad man har tid og lyst til, siger hun:

– Du kan fx starte med at træne 2-3 gange om ugen. Triatlon er også korte distancer, hvor de fleste kan være med, og det er rigtig sjovt. Der er ingen krav om evner, niveau eller ambitioner. Det handler bare om at dyrke en sport i fællesskab med andre. Og vi vil kun blive glade for flere medlemmer, afslutter Le.