DANSKE ATLETER I AKTION I WEEKENDEN VED IRONMAN FLORIDA OG AFRICA CUP

nov 2, 2023

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Rene Domke & Mathias Amtoft

Selvom det er blevet november og den danske stævnesæson er ovre, er der masser at stævneaktivitet i udlandet – og det er med dansk deltagelse.

I Florida, USA, stiller Magnus Ditlev til start ved IRONMAN Florida, hvor han, udover at jagte sin anden IRONMAN sejr i 2023, også håber endeligt at få sin kvalifikation til IRONMAN Hawaii i 2024 på plads. Via sin flotte bronze ved VM i Nice tidligere i år, er Magnus’ plads ved IRONMAN VM d. 26. okt. 2024 automatisk sikret, den skal blot valideres, hvilket kan opnås ved at gennemføre IM Florida.

“Jeg tror, formen er ret god, og jeg glæder mig til et sidste race i sæsonen. Da jeg i teorien bare skal gennemføre for at validere min VM-plads på Hawaii til oktober, er jeg lidt mere fri til bare at kunne køre uden at tænke for meget over, hvad de andre gør, men jeg er selvfølgelig taget til Florida for at vinde,” fortæller Magnus Ditlev i en pressemeddelelse.

Læs hele pressemeddelelsen om Magnus Ditlev HER.

Kristian Høgenhaug optræder stadig på startlisten men har desværre måtte trække sig, så Magnus er eneste dansker til start. Se hele startlisten her.

Starttidspunkt

Lørdag d. 4. november kl. 06.40 lokal tid (12.40 dansk tid). Det er i skrivende stund usikkert om konkurrencen streames live, men det kan dog følges via IRONMAN Tracker App’en.  

To danskere til start ved 2023 Africa Triathlon Cup Les Berges du Lac – Tunis

I Tunesien er Mathias Amtoft (Fredericia Triathlon Team) og Noah Brendholdt (Aarhus 1900 Triathlon) begge til start ved 2023 Africa Triathlon Cup Les Berges du Lac – Tunis.

Mathias har startnummer 26, mens Noah har startnr. 33.

Distance

Sprint bestående af 750 m svømning – 20 km cykling – 5 km løb

Starttidspunkt

Der er start søndag d. 5. november kl. 11:30. Følg de to danskeres præstationer på https://triathlon.org/timing

Se hele startlisten HER.

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

2024 Europe Triathlon Multisport Championships i Coimbra blev en stor succes for dansk triatlon. De danske Age-Group-landsholdsatleter præsterede flot med 2 guldmedaljer, 3 bronzemedaljer og en 7. plads. Derudover blev det også til dansk bronzemedalje i Aquatlon Elite.