Daniel Bækkegaard 2’er i IRONMAN 70.3 Dubai

mar 7, 2022

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: @im703middeleast @jamessmitchell5 via https://www.instagram.com/danielbaekkegard/

I et stærkt elitefelt viste Daniel Bækkegaard igen tårnhøjt niveau og slutter som 2’er ved IRONMAN 70.3 Dubai 2022. Belgiske Marten Van Reil tog førstepladsen.

Tidligt lørdag morgen stod et stærkt herreelitefelt af langdistancetriatleter klar på Jumeira Public Beach i Dubai til at afgøre, hvem der hurtigst kunne gennemføre de 1,9 km havsvømning, 90 km cykling og 21,1 km løb.

Blandt favoritterne hos herrerne var sidste års vinder danske Daniel Bækkegaard, som bl.a. blev flankeret af den olympiske guldvinder nordmanden Kristian Blummenfelt, belgiske Marten Van Riel og franske Pierre Le Corre.

I vandet var der hurtigt en gruppe på fem, der trak fra resten af feltet. Gruppen, der blev ført an Marten Van Reil, bestod også af Filip Azevelo (POR), Andrea Salvisberg (SWI), Pierre Le Corre og ikke mindst Daniel Bækkegaard.

Det var tydeligt, at der blandt de fem forreste var et ønske om at gøre det til et hårdt ræs og forsøge at splitte feltet allerede fra starten – og det lykkedes.

Da femkløveret kom op af vandet, havde de allerede et godt stykke ned til forfølgerne heriblandt Blummenfelt, som lå ca. et min. efter.

Bækkegaard og Van Riel trak fra

Efter T1 fortsatte det høje tempo, og der gik heller ikke længe, før de fem forreste blev reduceret til tre bestående af Daniel Bækkegaard, Van Reil og Azevedo. Sidstnævnte kunne dog ikke følge med i det høje tempo, og halvvejs gennem de 90 km, var det kun et spørgsmål om hvem af Van Reil og Daniel Bækkegaard, der ville ende som vinderen

Ved T2, hvor cykelskoene blev skiftet ud med løbeskoene, havde de to mere end seks min. ned til Azevedo. Van Reil’s erfaring fra olympisk triatlon kom han til gode i skiftezonen, hvor han var hurtigst, og han kunne påbegynde løbet ca. 15 sekunder foran Daniel Bækkegaard. Det lykkedes desværre aldrig at indhente forspringet, hvorfor Marten Van Reil kunne lade sig hylde som vinder og med Daniel Bækkegaard som en flot 2’er.

🥇 Marten Van Reil (BEL)

🥈 Daniel Bækkegaard (DEN)

🥉 Pierre Le Corre (FRA)

Find tider og resultater på IRONMAN.

Hør Daniel fortælle om ræset

TriOraklet interviewede Daniel efter konkurrencen, hvor de bl.a. fik en god samtale om forberedelserne, træningen og ikke mindst en gennemgang af weekendens konkurrence.

Du kan lytte til TriOraklet på SoundCloud og Apple Podcast. Derudover har IRONMAN 70.3 Dubai lavet en highlight video fra hele konkurrencen, der kan ses nedenfor.

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…

SE ANDRE NYHEDER