Berig dig selv og andre triatleter via dommergerningen
Dommergerningen er givende på flere punkter. Den kan både gøre dig til en bedre triatlet og et klogere menneske. Det fortæller 26årige Amanda Møldrup.
Amanda Møldrup er 26 år og som navnet antyder kvinde. Dermed adskiller hun sig markant i forhold til kollegerne i det danske triatlondommer-kollegium blandt andet fordi gennemsnitsdommeren her er en mand i 40’rene.
Om Amanda Møldrup også adskiller sig på andre punkter skal være usagt. Hun har dog en tilgang til sin rolle som dommer, der kan inspirere ikke bare andre dommere, men alle der færdes i sociale sammenhænge.
– Jeg fandt ret hurtigt ud af, at atleterne forstod mere af det jeg sagde til dem, når jeg talte pænt og ordentligt til dem. Så i dag forsøger jeg altid at sætte mig i samme situation som den person jeg henvender mig til før jeg siger noget, fortæller Amanda Møldrup.
Det kunne f.eks. være i T1, hvor folk kommer løbende ind i våddragter. Ofte har de lige forceret en stigning, mens de samtidig i fuldt løb forsøger at kræge sig ud af deres våddragt.
– Det blev hurtigt klart for mig, at det var mig, der havde overblik og overskud. Og det skal jeg udvise, når jeg henvender mig til en triatlet, der er på vej til, eller som allerede har overtrådt reglerne. Det kan være, at de har vendt hjelmen forkert, eller at hageremmen ikke er blevet lukket helt. Råber man af deltagerne, eller uddeler straffe til højre og venstre giver det ikke en god oplevelse for deltagerne, siger hun. Der skal naturligvis uddeles straffe, hvis reglerne bliver brudt understreger Amanda Møldrup, men hendes udgangspunkt er at forebygge.
Møder mennesker og ser steder
Amanda Møldrup kom ind i sporten via en aktiv far, der tog hende med rundt som hepper, da hun var barn. I dag er hun selv aktiv og dyrker triatlon på kortdistance i TIK-Triatlon i Tåstrup. Og faktisk har dommergerningen også givet hende et andet blik for konkurrencerne end hun tidligere havde.
– Jeg er mere grundig i dag, når jeg selv deltager. Jeg sætter mig betydeligt bedre ind i rutekort, logistikken i skiftezonerne og i vind og vejr på ruten end jeg gjorde tidligere. Og jeg kan mærke, at det giver mindre stress og mere ro til at fokusere på det, det handler om under konkurrencen.
Derudover mener Amanda Møldrup, at det er helt naturligt spændende og sjovt at være ude som dommer.
– Jeg kommer steder, jeg aldrig ville være kommet uden dommergerningen. Her møder jeg en masse søde og spændende mennesker. Det giver mig meget, som jeg tager med videre i andre sammenhænge i mit liv, fotæller hun.
Vil du være dommer?
Du kan selv blive en del af det danske triatlon-dommerkollegium og møde spændende mennesker som Amanda Møldrup ved at tilmelde dig Dansk Triatlon Forbunds dommerkursus. Det næste kursus finder sted i Idrættens Hus lørdag den 4. februar fra kl. 10 til 17. Det er gratis at deltage og efterfølgende er man automatisk med i dommer-loopet, når der fordeles stævner. De første fire stævner fungerer man som dommeraspirant, derefter får man fuldt ansvar.
Du kan tilmelde dig via linket her
Amanda Møldrup i aktion under NM i Fredericia i 2016. Det er givende at være sommer forklarer hun. Både som triatlet og som menneske. Foto: DTriF
Historisk dansk sølv til Magnus Ditlev ved IRONMAN World Championships på Hawaii og hele 3 danskere i top-12
IRONMAN VM-sølv til Magnus Ditlev og historisk flot dansk præstation. læs mere
42 danske Age-Group triatleter til start ved verdensmesterskabet på Hawaii
42 dansk Age-Group-triatleter til start på Hawaii. Se hvilke her…
5 DANSKE PRO’er TIL START VED VINFAST IRONMAN WORLD CHAMPIONSHIPS 2024
Lørdag lørdag går det løs med IRONMAN World Championships på Hawaii. Hele fem dansk PRO-herrer er til start. læs mere…
VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag
“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…