Andreas Schilling indstiller flot karriere
Andreas Schilling indstiller sin professionelle triatlonkarriere efter seks sæsoner i den absolutte verdenselite inden for olympisk triatlon. Karrierestoppet betyder, at Andreas Schilling desværre ikke kommer til at deltage ved OL i Tokyo – et OL der ville have været Andreas’ anden optræden på den allerstørste sportsscene.
Andreas Schilling har besluttet af indstille sin professionelle triatlonkarriere efter seks år i den absolutte verdenselite – en karriere der har budt på mange flotte resultater både individuelt og i Mix Relay.
Andreas Schilling har siden han begyndte med triatlon været medlem af Fredericia Triathlon Team. Som ungdomstriatlet fik Andreas Boris Bjulver som træner, der hurtigt så et stort potentiale i Andreas:
”I al den tid jeg har trænet og kendt Andreas, har han været en dedikeret og talentfuld triatlet, der udover at have et åbenlyst triatlonpotentiale, også er en rar, behagelig og omsorgsfuld person at omgås – noget som bl.a. er kommet til udtryk, når vi har været på træningslejre, hvor han i rollen som ”reserve storebror” har taget sig godt af de yngre klubkammerater. Andreas har betydet utroligt meget for kulturen i Fredericia Triathlon Klub, hvor han, selv da han flyttede fra byen, tog sig tid at komme i klubben og give noget af sin erfaring videre til de unge – en kultur som i dag er en integreret del af klubben”, fortæller hans mangeårige træner Boris Bjulver og fortsætter: ”Jeg ønsker Andreas alt det bedste, og skulle han i fremtiden få lyst, er han er altid velkommen til at komme ned i klubben og træne med.
De første mesterskaber kom i hus
Ved Nordisk Ungdomsmesterskab 2008 i Motala viste Andreas for første gang sit internationalt potentiale og vandt en klar sejr, og i 2012 fulgte det første af flere danske mesterskaber. Det var i samme periode at Andreas blev en del af Triatlon Danmarks elitesetup i Farum. I denne periode vandt Andreas også sin første Junior Europa Cup og kom i top-10 ved Junior VM.
Da elitecentret i 2013 rykkede til Odense og blev til Tri-Team SDU med daværende landstræner Kasper Gejl i spidsen, rykkede Andreas med. Fra 2014 begyndte de første tegn på en flot seniorkarriere at vise sig, og i 2015 var Andreas på World Cup-podiet for første gang. En bedrift han senere har fulgt op med yderligere to World Cup-podieplaceringer.
OL i Rio, Årets Altet og Europamester i Mix Relay
I 2016 kvalificerede Andreas sig til OL i Rio, og han gjorde sig bemærket ved også at placerede sig som nr. 8 og nr. 4 ved to stævner i verdensmesterskabsserien World Triathlon Series (WTS) i Stockholm og Hamburg. Resultater der fortjent afstedkom at Andreas fik prisen som Årets Atlet 2016 i Danmark.
2017 bød på flere gode resultater bl.a. et nordisk mesterskab på hjemmebanen i Fredericia og rigtig mange top-5 og top-10 placeringer i World Cuppen og WTS. Det var samtidigt i 2017, at Andreas fik sin bedste samlede placering i WTS med en 11. plads. Og så var 2017 ikke mindst året, hvor han sammen med det danske Mixed Relay hold blev Europamester i Kitzbühel!
I 2018 var højdepunktet en verdensmesterskabstitel i duatlon i Odense, da der blev afholdt Multisports Festival på Fyn.
2019 startede godt, men et slemt styrt i Hamburg satte ham desværre ud af spillet i en længere periode.
Andreas’ seneste race på højeste niveau var ved VM Mixed Relay i Hamburg 2020, hvor det danske hold gjorde det rigtig godt og blev nr. 6 – det bedste danske resultat ved et VM i Mixed Relay.
Netop Mixed Relay-holdet har med udsættelsen af kvalifikationen til OL i Tokyo igen fået en mulighed for at kvalificere sig, og det er ambitionen fortsat at forfølge denne mulighed, også selvom Andreas ikke kommer til at kunne bidrage til dette.
”Jeg er selvfølgelig ærgerlige over, at Andreas ikke kommer til at være en del af Mixed Relay-kvalifikationen, da han naturligvis ville have været en vigtig del af den satsning. Men når motivationen for at køre triatlon på allerhøjeste niveau ikke er 100% tilstede, så må vi bakke op om Andreas’ beslutning om at stoppe karrieren. På vegne af Triatlon Danmark vil jeg gerne takke ham for en flot karriere og for at have repræsenteret danske triatlon internationalt på fornemmeste vis”, udtaler Morten Fenger, direktør & sportschef i Triatlon Danmark.
Rollemodel og ungdomstræner
Ud over den flotte karriere, er Andreas en dygtig og engageret ungdomstræner. Han har således brugt meget tid som ungdomstræner i Odense Triathlon Klub, hvor han sammen sin kæreste Lea var med til at etablere ’OTK Blue Sharks’. Derudover har Andreas ved mange lejligheder delt ud af sine erfaringer ved flere Ungdoms Camps – til de unge triatleters store fornøjelse.
Triatlon Danmark ønsker Andreas alt det bedste i fremtiden og vi håber selvfølgelig, at triatlon på den ene eller anden måde fortsat vil være en del af hans liv.
Historisk dansk sølv til Magnus Ditlev ved IRONMAN World Championships på Hawaii og hele 3 danskere i top-12
IRONMAN VM-sølv til Magnus Ditlev og historisk flot dansk præstation. læs mere
42 danske Age-Group triatleter til start ved verdensmesterskabet på Hawaii
42 dansk Age-Group-triatleter til start på Hawaii. Se hvilke her…
5 DANSKE PRO’er TIL START VED VINFAST IRONMAN WORLD CHAMPIONSHIPS 2024
Lørdag lørdag går det løs med IRONMAN World Championships på Hawaii. Hele fem dansk PRO-herrer er til start. læs mere…
VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag
“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…