Aarhus Bay Triathlon 2023: En dag fyldt med triatlon, god energi og masser af godt humør
Foto: Sofie Thunø Rasmussen
Aarhus Bay Triathlon 2023 samlede børn, unge talenter, erfarne motionister og elitesportsudøvere til en forrygende dag fyldt med triatlon, hygge og godt humør. Udover vindere på dagen blev der også kåret de samlede vindere af DM Draft Triatlon Serien.
Lørdag lagde området omkring Tangkrogen i Aarhus for andet år i træk vand og asfalt til Aarhus Bay Triathlon, som i år både rummede en børnetriatlon, en motionstriatlon, en elite draft sprint og finalen i DM Draft Triatlon Serien. I alt 130 forventningsfulde børn, unge og voksne var mødt op ved Tangkrogen, og ligesom humøret hos de fremmødte atleter, var vejret fantastisk.
Dagen begyndte med børnetriatlon for de 8-13-årige. Kl. 10:00 stod 19 forventningsfulde børn klar til at prøve kræfter med triatlon og have det sjovt samtidig. Børnetriatlonkonkurrencen var opdelt i to distancer. Den yngste gruppe (8-10 år) svømmede 100 m, cyklede 3 km og løb 625 m, og de 11-årige svømmede 200 m, cyklede 5 km og løb 1,25 km.
Til start i begge aldersgrupper var der børn, som aldrig havde prøvet at lave en triatlon, og børn, der allerede var en del af en ungdomsafdeling i en triatlonklub. Fælles for dem var dog, at de alle var topmotiverede til at give den maksimal gas, uanset forudsætninger og udstyr.
Kl. 11:00 lød starten på DM Draft Triatlon Serien for 14-15-årige, og kl. 12:00 gjaldt det de 16-17-årige. I alt var 67 unge atleter til start i Aarhus, som udover at være et selvstændigt race også var finalen i DM Draft Triatlon Serien, og derfor var der en god blanding af forventning og spænding hos de 67 unge atleter.
Svømmeruten var en 400 m rundstrækning med strandstart efterfulgt af ca. 300 m løb fra svømmeexit til skiftezonen. Cykelruten var udfordrende og bestod af to omgange af hver 5 km gennem Marselisborg skoven, som både bød på lidt højdemeter og et underlag, der skiftede mellem tørt og fugtigt, hvilket kostede et par hudafskrabninger.
Da cyklen var velplaceret i racet i T2, stod den på en 2,5 km ud-hjem-rute på grus ved Tangkrogen, hvor publikum kunne heppe og følge med fra første parket.
Foto: Sofie Thunø Rasmussen
Resultater 5. afdeling af DM Draft Triatlon Serien Ungdom:
Hos de 14-15-årige fordelte top-3 placeringerne sig som følger: Piger:
- Vigga Clausen (Fredericia Triathlon Team)
- Chilli Nordahl Thompson (SHS Stevns Tri)
- Ellen Marie Klitvang Mehlsen (Hørsholm Tri)
Drenge:
- Elliot Gladney (Aarhus 1900 Tri Ungdom)
- William Tilma Kleis (Aarhus 1900 Tri ungdom)
- Ibai Elva Villà-Páramo (TIF Triathlon)
Hos de 16-17-årige fordelte top-3 placeringerne sig som følger: Piger:
- Mikkeline Fugleberg (Esbjerg Ungdomstriatlon)
- Cathrine Madsen (Aarhus 1900 Tri Ungdom)
- Selma Nørby (Hareskovens Triathlon Klub)
Drenge:
- Thomas Green (Karlslunde Tri)
- William Friis Knudsen (TIF Triathlon)
- Tobias Gårde Skou (Odense Triathlon Klub)
Resultaterne i finalen i DM Draft Triatlon Serien Ungdom betød, at følgende Vigga Clausen kunne lade sig hylde både som vinder på dagen og som samlet vinder i serien for 14-15-årige. Vigga vandt foran Chilli Nordahl Thompson og Ellen Marie Klitvang Mehlsen.
Hos de 14-15-årige drenge vandt Gustav Langkær (SHS Stevns Tri), foran Elliot Gladney og med Oliver Dyrholm Pilegaard (SHS Stevns Tri).
Mikkeline Fugleberg kunne, efter sejr i alle fem afdelinger, fortjent lade sig kåre som vinder overall i kategorien 16-17-årige. Selma Nørby fik 2. pladsen, mens Cathrine Madsen tog 3. pladsen.
I kategorien 16-17-årige var der dobbelt triumf for TIF Triatlon idet William Friis Knudsen blev overall vinder, Niklas Aratz Villà-Páramo nr. 2 mens vinderen i Aarhus, Thomas Green, tog 3. pladsen.
Stort tillykke til de samlede vindere af serien, vinderne på dagen og ikke mindst kæmpestor tak til alle deltagere i hele DM Draft Triatlon Serien 2023 og ved alle børnetriatlonkonkurrencerne for at være med til at skabe nogle fantastiske stævner med fokus på udvikling, sjov og kammeratskab. Vi glæder os til at se jer alle igen i 2024!
Se alle tider og resultater fra hele serien på MyRaceResults.
Motionstriatlon og Elitekonkurrence
Kl. 13:00 var der start for Aarhus Motionstriatlon og DM Draft Triatlon Serien for 18-39-årige samt de atleter, der havde søgt om dispensation for at deltage. 20 voksne var til start for at se, hvem der var den hurtigste kvinde og mand. Ruten og distancen var den samme som for ungdommen, og ligesom hos ungdommen skulle der både kåres en vinder på dagen og en samlet vinder for serien. Det blev, måske ikke så overraskende, Rasmus Henning (Langgarverne), der løb både med sejren i Aarhus og den samlede sejr. 2. pladsen samlet gik til Magni Jóhansson Hansen fra Færøerne, mens 3. pladsen overall gik til Søren Skammelsen (Aarhus 1900 Triathlon).
Sidste konkurrence ved Aarhus Bay Triathlon 2023 var Elite Draft Sprint – et testevent i 2023 – som var stablet på benene for at tilbyde eliten og subeliten i Danmark endnu en mulighed for at komme ud og køre konkurrence. 14 atleter havde taget udfordringen op. Hos kvinderne stod kampen mellem Nina Breidenbicher (Odense Triathlon Klub) og Celina Kaarup (Aarhus 1900 Triathlon), og det blev førstnævnte, der trak det længste strå og vandt.
Herrefeltet bestod af 12 atleter, og konkurrencen om podieplaceringerne var derfor noget større. Bedste mand blev Magnus Lynge Larsen (SHS Stevns Tri). 2. pladsen gik til Thomas Nielsen (Esbjerg Tri & Motion), mens 3. pladsen gik til Thomas Jon Kristensen (Aarhus 1900 Triathlon).
Alle, både børn, unge og voksne, havde en super dag i Aarhus. Stor tak til alle de frivillige, dommerne og Aarhus 1900 Triathlon for at afvikle Aarhus Bay Triathlon. Vi glæder os allerede til 2024.
Se galleri fra dagen nedenfor
Foto: Sofie Thunø Rasmussen
Historisk dansk sølv til Magnus Ditlev ved IRONMAN World Championships på Hawaii og hele 3 danskere i top-12
IRONMAN VM-sølv til Magnus Ditlev og historisk flot dansk præstation. læs mere
42 danske Age-Group triatleter til start ved verdensmesterskabet på Hawaii
42 dansk Age-Group-triatleter til start på Hawaii. Se hvilke her…
5 DANSKE PRO’er TIL START VED VINFAST IRONMAN WORLD CHAMPIONSHIPS 2024
Lørdag lørdag går det løs med IRONMAN World Championships på Hawaii. Hele fem dansk PRO-herrer er til start. læs mere…
VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag
“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…