Årets Age-Group Triatlet 2016 – Carol Rasmussen

mar 28, 2017

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Carol Rasmussen modtager her prisen af DTriF’s formand Mads Freund. (Foto: DTriF)

I lørdags blev Dansk Triatlon Forbunds generalforsamling afholdt i Fredericia. Og ved den lejlighed blev årets priser uddelt.

I afstemningen om Årets Age-Group Triatlet 2016, blandt alle Dansk Triatlon Forbunds medlemmer, fik Carol Rasmussen flest stemmer. Carol blev indstillet til Årets Age-Group Triatlet 2016 af Karlslunde Tri med baggrund i at hun adskillige gange på fornemmeste vis har repræsenteret klubben og Danmark i udlandet. I 2016 har hun bl.a. vundet tre medaljer ved internationale mesterskaber.

Carol leverer konsekvent topplaceringer og har gjort det i mange år. I sin aldersgruppe er hun konstant blandt de alle bedste i verden. Indenfor Cross Duatlon og Cross Triatlon tilhører hun – på trods af sin alder – eliten i Danmark, og vandt bl.a. DM i Cross duatlon i foråret.

Kronen på værket blandt årets resultater var, at hun i oktober vandt verdensmesterskabet i Offroad-Tri i sin aldersgruppe på Hawaii – og dermed forsvarede sidste års titel. En titel som hun i øvrigt også vandt i 2012.

Derudover er Carol er stort aktiv i den lokale triatlonklub, hvor hun med sin træningsiver og resultater er en stor inspiration for klubbens øvrige medlemmer. Hun er en aktiv deltager i klubbens fællesskab og bl.a. står hun over vinteren for klubbens MTB-træning. Klubben har også tidligere brugt hende som foredragsholder.

Dansk Triatlon Forbund ønsker stort tillykke med kåringen!

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…