Hvem skal kåres som Årets Age-Group Atlet og Årets Idrætsleder 2023?

jan 12, 2024

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Årets Idrætsleder 2022 Peter Hartmann og Årets Age-Group Atlet Lars Lomholt

Traditionen tro skal vi have kåret Årets Age-Group Atlet og Årets Idrætsleder – og ligesom tidligere har vi brug for din hjælp!

Efter en god 2023-sæson, der har budt på mange flotte Age Group resultater i både ind- og udland, skal vi traditionen tro kåre Årets Age-Group Atlet og Årets Idrætsleder.

Og ligesom tidligere år har vi brug for din hjælp til at indstille netop den kandidat, du synes fortjener prisen som hhv. Årets Age-Group Atlet og Årets Idrætsleder.

Årets Age-Group Atlet er en fornem hæder, som medlemmerne i Triatlon Danmark giver til den atlet, der har lavet den/de mest bemærkelsesværdige og flotte præstationer i løbet af året – valgt af medlemmerne.

Kriterier for at blive indstillet til Årets Age-Group atlet:

  • Atleter kan indstilles af medlemsklubber og Triatlon Danmarks bestyrelse
  • Atleter indstilles på baggrund af resultater ved DM-stævner
  • Atleter indstilles på baggrund af resultater ved EM/VM
  • Atleter indstilles på baggrund af resultater og/eller ekstraordinære præstationer ved nationale og internationale konkurrencer.
  • Der skal følge en kort beskrivelse af hvad atleterne har opnået og begrundelse for indstilling.

Årets Idrætsleder
Kåring af ”Årets Idrætsleder” er en hyldest til alle de mange timer og de mange gode initiativer, som gøres af alle de frivillige ledere. Små som store præstationer, der måske ikke altid trækker de store overskrifter, men har lige så stor betydning for sporten som internationale toppræstationer.

Kriteriet for at blive ”Årets idrætsleder” er kort og godt – en person som i særlig grad har bidraget til at fremme triatlonsporten og har ydet en ekstraordinær indsats i 2023. 

Det er Triatlon Danmarks bestyrelse, som udpeger Årets Idrætsleder. Dette gøres på baggrund af indstillinger fra medlemsklubberne og vinderne offentliggøres på den ordinære generalforsamling lørdag d. 16. marts 2024.

Indstil din kandidat
Har du den/de helt rette kandidat(er) i tankerne, så tag fat i din klubbestyrelse, og få dem til at indstille vedkommende ved at sende en motiveret ansøgning på ca. ½ side gerne med et godt billede af personen.

Indstillingsfrist
1. marts 2024.

Indstillinger sendes til post@triatlon.dk

Læs mere om priserne HER.

 

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

2024 Europe Triathlon Multisport Championships i Coimbra blev en stor succes for dansk triatlon. De danske Age-Group-landsholdsatleter præsterede flot med 2 guldmedaljer, 3 bronzemedaljer og en 7. plads. Derudover blev det også til dansk bronzemedalje i Aquatlon Elite.