DM Mix Relay Fredericia – nu også for Age-Group hold

aug 11, 2018

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Henrik Klemmensen og Andreas Schilling før DM Mix Relay 2017. Foto: Lea Hoffmann

Sidste års Mix Relay succes i Fredericia udvides i år til at Age-Group hold nu også kan stille op!
Et hold består af 3 deltagere; 2 herrer og 1 kvinde eller 2 kvinder og 1 herre. Hver deltager skal gennemføre distancen 300meter svømning – 5,7km cykling – 1,25km løb.

Fredericia Triathlon Team og Dansk Triatlon Forbund afholder i weekenden 1. og 2. september Fredericia City Triathlon. Om lørdagen er det de individuelle konkurrencer der dystes i og om søndagen står den på DM i den medrivende konkurrence – Mix Relay.

Distance og konkurrenceformat
Mix Relay formatet er i løbet af kort tid blevet meget populært, og med offentliggørelsen om at Mix relay kommer på OL-programmet i Tokyo i 2020 er antallet af Mix Relay stævner nærmest eksploderet på verdensplan.
Og med god grund – for det er et rigtig interessant format, hvor der hele tiden sker noget i den relativt korte tid, som konkurrencen tager.

I den danske udgave af Mix Relay består alle hold af 2 herrer og 1 kvinde eller 1 herre og 2 kvinder.
Hvis holdet består af 2 herrer og 1 kvinde skal rækkefølgen være herre-kvinde-herre.
Hvis holdet består af 1 herre og 2 kvinder skal herren på holdet køre 1. eller 3. turen.
Det er ikke tilladt en herre at køre 2. turen.

I modsætning til DM i Trialon for hold, hvor holdet kører samlet hele konkurrencen igennem, så kører atleterne på skift i Mix Relay, ligesom man fx kender det fra 4x100m løb.
Først gennemfører 1. turen 300-5,7-1,25, dernæst 2. turen og til slut 3. turen, i den rækkefølge der er beskrevet overfor.

DM medaljesæt og vandrepokaler til:
Elite
Aspiranter
Age Group 18-39
Age Group Veteran 40 (40-99år)
Age Group Veteran 50 (50-99år)
Age Group Veteran 60+(60-99år)

Foreløbigt program for dagen
9.00 Briefing Mix Relay motion
10.00 Start Mix Relay motion
11.00 Briefing Mix relay Age-Group
12.00 Start Mix Relay Age-Group
12.00 Briefing Aspiranter
13.00 Start Aspiranter
13.00 Briefing Elite
14.00 Start Elite
Se mere udførligt program på Fredericia Triathlon Teams stævneside her

Tilmelding
Tilmeld dit hold til denne nye og medrivende konkurrenceform, hvor der er fuld fart over feltet fra start til slut!
Tilmelding her

Spørgsmål til DM Mix Relay stilles til henrik.larsen@triatlon.dk

Dansk Triatlon Forbund

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…