Kæmpe triatlonfest i Ringe TRI i 2025 og DM Sprint Age-Group non-draft

sep 25, 2024

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Ringe TRI

Ringe TRI er i 2025 igen vært for en fantastisk triatlonweekend, hvor der er noget for enhver smag – fra eliteatleter til motionister, familier, ungdom og børn. Med distancer og formater, der henvender sig til både erfarne og nye triatleter, bliver det en weekend fyldt med triatlon, fællesskab og masser af gode oplevelser.

Lørdag den 10. maj står i mesterskabernes tegn med følgende discipliner:

  • DM Super-Sprint Elite (400 m svømning, 10,8 km cykling, 2,5 km løb)
  • DM Mixed Relay for Elite (225 m svømning, 6,7 km cykling, 1250 m løb), Age-Group (225 m svømning, 6,7 km cykling, 1250 m løb) og Ungdom (125 m svømning, 3,4 km cykling, 1250 m løb)
  • DM Aquatlon Lang for Age-Group (1000 m svømning, 5 km løb)

Søndag den 11. maj er dedikeret til alle, der ønsker at prøve kræfter med triatlon, uanset niveau. Dagens program byder på:

  • 4-18-4 (400 m svømning, 18 km cykling, 4 km løb)
  • 2-9-2 (200 m svømning, 9 km cykling, 2 km løb)
  • Duatlon (4 km løb, 18 km cykling, 4 km løb)
  • ¼ triatlon (950 m svømning, 45 km cykling, 10,5 km løb)
  • BørneTri (50 m svømning, 3 km cykling, 500 m løb)

Søndagens stævne er åbent for alle – fra den unge og uprøvede til erfarne elitedeltagere, gæve motionister og familier. Uanset om det er faderen, der skal dyste mod sin søn, eller de modne kvinder, der vil prøve noget nyt, er alle hjerteligt velkomne. Dyrt udstyr er ikke nødvendigt – et par svømmebriller, en almindelig cykel, en cykelhjelm og gode kondisko er alt, hvad du behøver for at være klar til start.

Det er også muligt at stille op som hold på den lange rute eller i duatlon. Her kan 2 eller 3 personer dele de tre discipliner mellem sig (der må kun skiftes mellem deltagerne i skiftezonen, når disciplinerne skifter).

Så tag familien, vennerne eller kollegaerne med og vær med til at skabe en uforglemmelig triatlonfest sammen med Ringe TRI!

Tilmelding

Tilmeld dig og køb dit startnummer her:

Kalkgravstriatlon 2025 & DM Sprint Age-Group

Den 14. juni 2025 går startskuddet til Kalkgravstriatlon 2025, som består af DM Sprint Age-Group non-draft og Kalkgravstriatlon på den olympiske distance (1500 m svømning, 40 km cykling og 10 km løb). Distancen for DM Sprint Age-Group er 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb. Tilmelding til begge starter åbner inden længe.

Tilmelding åben til Rødekro Tri & Motion og Silkeborg Triathlon

Vi er derudover glade for at kunne meddele, at tilmeldingen nu er åben til både Rødekro Tri & Motion og Silkeborg Triathlon – Danmarks Smukkeste Triathlon.

I Rødekro afholdes DM Duatlon for Elite (draft) og Age-Group (non-draft) samt motionsduatlon (non-draft).

I Silkeborg byder programmet på DM Standard Elite, DM Classic Age-Group og DM Aquabike og Middel og ¼ stafet – begge motionsstævner.

 

Ny Triatlon Danmark Træneruddannelse 2024

Ny Triatlon Danmark Træneruddannelse 2024

Træneruddannelsen er blevet opdateret og har fået en ny struktur i 2024. Formålet er at skabe en mere fleksibel træneruddannelse, bygget op om en række korte moduler, som kursisterne har mulighed for at stykke sammen til en samlet træneruddannelse, men også har mulighed for at tage enkeltvis. Hver modul vil bestå af E-læring samt et praktisk kursus. De første to kurser er åbne for tilmelding. Læs mere….

Triatlons Uge

Triatlons Uge

I løbet af Triatlons Uge sættes der fokus på, hvad triatlon i en klub kan tilbyde – både socialt og sportsligt. En række klubber vil i den anledning åbne deres døre for interesserede og demonstrere, hvad de har at tilbyde, samt hvilke muligheder der findes for dem, der ønsker at starte med triatlontræning i en klub.