Glade ukrainske triatleter takker for muligheden for at kunne deltage ved 2023 Europe Triathlon Nordic Championships Fredericia

sep 5, 2023

Foto: Lars Schrøder Hansen & Triatlon Danmark

Yeva og Dana Soroka, to unge ukrainske triatleter, og præsident i det ukrainske forbund udtrykker deres dybfølte taknemmelighed for den enestående mulighed for at deltage i Danmark takket være gavmilde donationer fra de nordiske triatlon forbund og Triatlon Danmarks medlemmer

Ved de netop overståede 2023 Europe Triathlon Nordic Championships Fredericia var der ikke kun triatleter fra de nordiske lande til stede. Til start i Fredericia var også de to unge ukrainske triatleter og søstre Yeva og Dana Soroka. Yeva (17 år) og Dana (15 år) stillede til start i 2023 Nordic Championship Super Sprint Youth Women om lørdagen, hvor det blev til hhv. en 5. plads til Dana og en 10. plads til Yeva.

Søndag deltog de unge ukrainere i Mixed Relay Elite på Team Ukraine & Denmark – et dansk/ukrainsk hold – der, udover de to ukrainske piger, også bestod af de to talentfulde unge danske triatleter, Magnus Lynge Larsen (SHS Stevns TRI) og Gustav Rønn-Buskov (Aarhus 1900 Triathlon). Her blev det til en fin 6. plads.

Deres rejse til og ophold i Danmark samt deltagelse i de nordiske mesterskaber kom i stand gennem generøse donationer fra Triatlon Danmarks triatlonmedlemmer og de nordiske triatlonforbund.

Bogdan Mykhalus, præsident i det ukrainske forbund udtaler følgende om deres tur og ophold i Danmark:

“It was terrific to be in Denmark! Everything went smoothly and well; hospitality was beyond expectations and the race itself was great. The girls and I really enjoyed it. For Dana it was her last race this year and for Yeva it was good training and preparation for the Ukrainian National Championship which will take place in our native town Lviv next weekend.
From the bottom of my heart I would like to express huge and many thanks to the Danish people for supporting us as a nation, to the Danish and all the Nordic Triathlons Communities for supporting our federation and a special thanks to Mads Freund, president in Triathlon Denmark to make all this happen”!

Stor tak til alle der har doneret og gjort det muligt at invitere og betale for Dana, Yeva og Bogdans rejse, kost og logi. De overskydende midler vil ubeskåret gå til at hjælpe de ukrainske atleter f.eks. med køb af udstyr og det ukrainske triatlonforbund med at kunne sende triatleterne ud til andre internationale konkurrencer i denne svære tid.

Der blev i alt blev der indsamlet DKK 24.000.

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

Dansk succes ved europamesterskaberne i Coimbra

2024 Europe Triathlon Multisport Championships i Coimbra blev en stor succes for dansk triatlon. De danske Age-Group-landsholdsatleter præsterede flot med 2 guldmedaljer, 3 bronzemedaljer og en 7. plads. Derudover blev det også til dansk bronzemedalje i Aquatlon Elite.