Formanden for Triatlon Danmark besøger Ukraine
Foto: Præsidenterne for det ukrainske triatlonforbund og Triatlon Danmark hhv. Bogdan Mykhalus og Mads Freund
Pressemeddelelse
Triatlon Danmark
06.06.2023
Formanden for landets Triatleter, er taget til Ukraine for at støtte Det Ukrainske Triatlon Forbund ved deres nationale mesterskaber den 7.-8. juni.
Efter mange gode, dybe samtaler med præsidenten for Ukraines triatlon forbund ved den årlige europæiske kongres i Madrid sidste weekend, besluttede den danske formand at ændre sine rejseplaner drastisk.
Han blev nemlig inviteret til at være æresgæst ved de nationale ukrainske triatlon mesterskaber i sprint den 7.-8. juni i Chernivtsi.
Ukraines triatlon forbund er i sagens natur meget hårdt ramt. Mange af deres atleter har skiftet træningstøjet ud med uniformer, og dem der stadig træner har meget svært ved at betale og organisere at komme til konkurrencer. Oven i besværlighederne kommer alle de personlige tragedier der følger i kølvandet af krigen. Blandt mange andre mistede næstformanden for Ukraines Triatlon forbund for få dage siden således sin søn på bare 21 år. Han bliver begravet i Kiev i dag.
Ukraines Triatlonforbund mangler alt. Alligevel er det lykkedes dem at stable et nationalt mesterskab på benene i en fredelig zone. Stævner med triatlons 3 discipliner; svømning, cykling og løb er et kæmpe arbejde. Og det er selvfølgelig mange gange sværere i et krigshærget land som Ukraine!
Triatlon Danmark har allerede støttet det ukrainske forbund med økonomi igennem det europæiske forbund, selvom de ikke selv har bedt om hjælp på nogen måde.
Formand Mads Freund fortæller:
”Da samtalen faldt på min interesse for deres mesterskaber, lyste deres øjne op og de fortalte, hvor vigtig det var for dem, at deres forbund bliver vist denne interesse. Det ville beære dem dybt at modtage mit besøg, men det overgik deres fantasi overhovedet at tænke på det som en mulighed”
Mads Freund fortsætter:
”Jeg har grundigt overvejet sagerne, og det er min vurdering at Danmarks stærkeste støtte til Ukraine og deres Triatlon forbund vil være at overgå deres forventninger – og være til stede ved deres nationale mesterskaber. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er i stand til at forstå landets enorme tab og lidelser, men jeg vil gerne vise dem vores dybfølte solidaritet og medfølelse. Derfor ombookede jeg min rejse.”
I går kl. 10.05 fløj Mads Freund til Krakow i Polen. Og kørte herfra med præsidenten for Ukraines triatlon forbund, Bogdan Mykhalus over grænsen ind i Ukraine hvor de overnattede i hans hjemby Lviv.
I dag kører Mads Freund sydpå i Ukraine til Chernivtsi for at overvære konkurrencerne onsdag og torsdag. Her vil han være den eneste ikke-ukrainer tilstede.
Yderligere information fås hos Triatlon Danmark tlf: 29284304 eller post@triatlon.dk
Historisk dansk sølv til Magnus Ditlev ved IRONMAN World Championships på Hawaii og hele 3 danskere i top-12
IRONMAN VM-sølv til Magnus Ditlev og historisk flot dansk præstation. læs mere
42 danske Age-Group triatleter til start ved verdensmesterskabet på Hawaii
42 dansk Age-Group-triatleter til start på Hawaii. Se hvilke her…
5 DANSKE PRO’er TIL START VED VINFAST IRONMAN WORLD CHAMPIONSHIPS 2024
Lørdag lørdag går det løs med IRONMAN World Championships på Hawaii. Hele fem dansk PRO-herrer er til start. læs mere…
VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag
“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…