IRONMAN TEXAS bliver Magnus Ditlevs første lange distance

apr 22, 2022

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: IRONMAN Texas

Magnus Ditlev står overfor sin første hele IRONMAN, når han og de andre danskere begiver sig ud på ”kongedistancen” inden for triatlon. Det er i Texas det går løs og det hele kan følges live.

Magnus Ditlev Elbæk (KTK86) deltager i sin første fulde IRONMAN, når han lørdag er til start ved IRONMAN Texas.

Magnus har, med hjælp fra Team Danmarks specialister, forberedt sig på de ekstreme varmegrader han og de andre atleter kan forvente at komme ud for ved at træne løb og cykling i varmetelt. Se video fra Magnus’ tur i varmeteltet HER.

Foruden Magnus Ditlev er Mikkel Højborg Olsen (KTK86) og Jens Petersen-Bach (KTK86) også til start i herrernes PRO-felt.

Hos PRO-kvinderne er der dansk repræsentation ved Shiva Leisner (Aarhus 1900 Triathlon) og Cathrine Sand (KTK86), som begge er på PRO-startlisten.

Starten på IRONMAN Texas er i morgen lørdag kl. 13:25 danske tid (06:25 lokal texansk tid).

Racet kan bl.a. følges på https://www.facebook.com/IRONMANnow/ og via IRONMANs app.

Udover danskere i elitefelterne er der også danskere i blandt Age Group-atleterne, så der er alt mulig grund til at følge med når det går løs i Texas lørdag.

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…