Triatlonfest i Ringe

maj 11, 2021

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Triatlon Danmark

Lørdag var der triatlonfest i Ringe, da Ringe TRI afviklede DM Aquatlon, Aspirant Super Sprint, Elite Super Sprint og DM MIXED RELAY for aspiranter, Age-Group og Elite.

Pladsen foran Idrætscenter Midtfyn i Ringe var lørdag morgen fuld af forventningsfulde atleter i alle aldre, der var kommet for at køre ræs, da Ringe TRI afholdt triatlonfest og på fornem vis afviklede DM Aquatlon, Aspirant Super Sprint, Elite Super Sprint og DM MIXED RELAY for Aspiranter, Age-Group og Elite.

DM Aquatlon

Dagen startede ud med DM Aquatlon for herre, som blev efterfulgt DM Aquatlon for damer. Hos herrerne kom Ulrik Black Petersen (Sigma TRI Allerød) først over målstregen i aldersgruppen 18-39 år. Søren Søndergaard (Silkeborg Motion/Tri-klub) vandt blandt 40-44-årige, mens Andreas Petz (Rødekro Tri & Motion) vandt i gruppen 45-49. Hos de 50-54-årige var Lars Nikolajsen (Multiatleterne) hurtigst, mens John Hansen (Rødekro Tri & Motion) var hurtigst blandt de 55-59-årige. Sidst men ikke mindst kan Leif Hartmann (Haderslev TRI 2000) kalde sig danmarksmester i Aquatlon i aldersgruppen 65-69.

Blandt damerne var Mariana Salvador (EPM) hurtigst hos de 18-39-årige. Charlotte Nikolajsen (Multiatleterne) vandt i kategorien 40-45-årige, mens Louise Amstrup-Hansen (Svendborg Triathlon Klub) tog sig af førstepladsen blandt de 45-49-årige. Lotte Hermansen var hurtigst hos de 50-54-årige, mens Anne-Mette Mortensen (Odense Triathlon Klub) vandt i kategorien 55-59-årige.

Stort tillykke til alle der nu kan kalde sig Danmarksmestre i Aquatlon 2021.

 

Elite Super Sprint

Efter Aquatlon fulgte Super Sprint for Eliten. I et stærkt felt tog Anastacia Damm (Kolding Triathlon) sig af førstepladsen, skarp forfulgt at Maja Stage Nielsen (Esbjerg Tri og Multisport), der ellers normalt kører de længere distancer, mens Mia Krüger (Ganløse TRI-Center) kom ind som nummer tre.

Hos herrerne var der tæt løb mellem Valdemar Solok (KTK86), Anders Lund Hansen (Multiatleterne) og Albert Frydensberg (Ganløse TRI-Center). Valdemar var dog hurtigste herre og kunne løbe igennem målportalen 13 sekunder foran Anders og 19 sekunder foran Albert.

Aspirant Super Sprint

Der var smil og fantastisk teamspirit blandt de helt unge i Aspirant Super Sprint, som skulle ud på 100 m svømning, 3,6 km cykling og 1.25 km. løb. Der blev både givet fuld gas og vist holdånd, og deltagerne både heppede på og støttede hinanden indbyrdes igennem ræset.

Hos den yngste gruppe aspiranter (10-11-årige), kører de i hold, og følges rundt på ruten, for derigennem at give dem en god og tryg introduktion til aspirantstævnerne. Blandt de 12-13-årige, som kørte samme ßdistance som de 10-11-årige, var Filippa Tvistholm Jørgensen (Karlslunde Tri) hurtigste pige og Ibai Villá Páramo (TIF Triathlon) hurtigste dreng.

På den lidt længere distance (200 m svømning, 10.8 km cykling og 2.5 km løb) var Selma Nørby (Sigma Tri Allerød) hurtigste pige hos de 14-15-årige, Kajsa Grønberg Christensen (Ganløse Tri-Center) vandt hos de 16-17-årige, mens Nikoline Willems-Alnøe (Sigma tri Allerød) vandt hos de 18-23-årige.

Oscar Scheurer Petersen (Fredericia Triathlon Team) kom først over målstregen hos drengene i alderen 14-15 år, Joakim Schnack (SHS Stevns TRI) var hurtigst blandt de 16-17-årige, mens Silas Plambæk (Sigma Tri Allerød) vandt hos de 18-23-årige.

DM MIXED RELAY

Dagen i Ringe blev på fornemste vis afsluttet med DM MIXED RELAY, som både kunne byde på stævner for Aspiranter, Age Group og Eliten.

Blandt Aspiranterne var det blandede hold Los Tres Amigos (SHS Stevns TRI og Ganløse Tri-Center) bestående af Magnus Lynge Larsen, Kajsa Grønberg Christensen og Joakim Schnack det hurtigste hold. Holdet Alligators 2 med Johannes Schramm, Laura Havgaard og Andreas Kjær fra Aarhus 1900 Triathlon var de hurtigste i Age Group 18-39, mens Wolf Pack (Helena Nordkvist Kanstrup, Lene Sørensen og Bernado Gamez Rivas) fra Odense Triathlon Klub var hurtigst i AGE Group 40+.

Hos Eliten kan Fredericia Triathlon Team 1 bestående af Henrik Klemmesen, Alberte Kjær Pedersen og Magnus Trier Hansen kalde sig Danmarksmestre i 2021. De vandt flot over KTK86 1 bestående af Valdemar Solok, Bolvig Andrea og Oliver Sahlberg, mens Thomas Nielsen, Maja Stage og Anders Toft Nielsen (Esbjerg Tri og Multisport) blev 3’er. DM MIXED RELAY ELITE var samtidigt en kærkommen mulighed for flere af eliteatleterne for at komme ud og prøve sig af inden den vigtige OL-kvalifikation.

Stort tillykke til alle vinderne!

Udspecificerede resultater med tider fra de forskellige discipliner og stævner kan findes på run2u.dk, og husk at tjekke Triatlon Danmarks Instagram ud, hvor der flere videoer fra dagen.

Fra Triatlon Danmark skal der lyde en kæmpe TAK til Ringe TRI, Troels, Brian og Kim samt de mange frivillige for at skabe en fantastisk dag. Derudover en kæmpe tak til de Teknisk Delegerede, den dygtige gruppe af dommere og overdommerne for at sikre en sportslig fair og sikker afvikling, og ikke mindst til alle deltagerne for at være med til at gøre lørdagen i Ringe til en fremragende triatlonfest.

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…