Der findes dem, som ”bare” laver en Ironman, og så findes der de virkelige Ironmen. Frank Holst fra Vejen Tri & Motion hører til i den sidste kategori.

Frank havde gennem de sidst år godt haft på fornemmelsen, at ”der var noget galt”. Alligevel var han optimistisk, og samme aften som Frank fik den dystre besked, sagde han til sin hustru: ”Jeg vil så gerne prøve, om jeg nå at lave en sidste Ironman”.

Frank er medlem af Vejen Tri & Motion på ottende år, og har altid været meget aktiv og både svømmet, cyklet og løbet. Ligesom han tidligere har gennemført flere halve og en hel Ironman.

Trods måbende og hovedrystende reaktioner fra folk som mente, at det var et nærmest umuligt projekt, så bakkede både hans læge, de nærmeste venner og Franks familie op om hans drøm. I januar 2019 påbegyndte Frank derfor et træningsprogram, der skulle gøre ham klar til at føre sin drøm ud i livet.

Frank fulgte træningsprogrammet slavisk hen over både foråret og sommeren undtagen de dage, hvor sygdommen desværre slog ham omkuld. Og den 4. august 2019 stillede Frank til start ved OstseeMan ved Glûcksburg i Tyskland.

Det var en særdeles nervepirrende og spændende dag, hvor sygdommen desværre viste sig fra sin trælse side, men Franks jernvilje, karakter og styrke viste sig stærkere. Godt støttet af gode venner, familien og ikke mindst hans tre tri-venner (Torben, svømning), (Jan W, cykling) og (Jan H, løb), der havde fået tilladelse til at følge ham rundt på hver disciplin som ekstra sikkerhed, blev drømmen til virkelighed og Frank gennemførte sin anden Ironman.

Det var dog ikke uden problemer, og især svømningen skulle vise sig at være en stor udfordring, da Franks havde problemer med at få sin højre arm til at fungere ordentligt. Det betød, at svømningen stort set foregik med kun én arm, mens den anden kørte som ”et anker igennem vandet”, som Frank udtrykte det. Alligevel klarede han tidskravet og var endda ikke sidste mand oppe af vandet.

Lægen og dommerne i skiftezonen var dog bekymrede, men hjælperne (og Frank) fik dem overbevist om, at han godt kunne fortsætte. Jan W overtog herefter hjælperollen fra Torben og lå bagved Frank under hele cyklingen – hvilket blev bemærket af dommerne, som bad Jan stå af cyklen.

Det lykkedes dog Jan W at forklare dommerne sin hjælpeopgave, at han ikke havde et startnummer, og at løbsledelsen var informeret og havde givet tilladelse til, at Frank havde hjælpere med. Så Jan W fik lov at køre videre bag Frank.

På løberuten var det tydeligt, at Frank var udfordret. Den ene side ”hang lidt”, men Frank kæmpede videre – godt bakket op af Jan H. Og efter 14 timer og 17 minutter kunne en glad og taknemmelig Frank løbe i mål med sin hustru og to piger ved sin side. Glad for at have fuldført sin drøm og taknemmelig for de mange, som havde gjort det muligt og var kommet for at heppe og støtte op.

Ugerne derefter brugte Frank på at restituere og ikke mindst fordøje og forstå det, han lige havde præsteret. Og så trak han ellers stille og roligt i træningstøjet igen og satte sig nye mål. ”For det gør en kæmpe forskel at sætte sig et mål og have noget at stå op til”, som Frank udtrykte det.

I 2020 er målene både at løbe 50 km (hvilket han allerede har gjort), cykle i de bjerge, som der cykles i til La Marmotte, og endelig drømmer han om at gennemføre en halv Ironman i juni måned. Derudover har han også ”noget open water” på tegnebrættet. Det sidste skal han lige have overbevist sin hustru om, er en god idé, men med Franks motto in mente ”hellere to gode aktive år end fem dårlige på sofaen”, skal det nok lykkes.    

Følge hele Frank Holsts forløb på Facebook i gruppen: Frank – en parkinsonramt mands vej til en Ironman.