4 gange top-8 ved intenst VM langdistance i Pontevedra

maj 6, 2019

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: ITU/Wagner Araujo

VM i langdistancetriatlon rundede lørdag ITU Multisport World Championship af med en forrygende konkurrence og stemning i særklasse på Javier Gomez hjemmebane i Pontevedra.

Til start i elitefeltet var Maja Stage (ETOM), Camilla Pedersen (ETOM), Oliver Korfitsen (Århus 1900 Triathlon), Miki Taagholt (GTC/Tri Team SDU), Kristian Høgenhaug (Århus 1900 Triathlon), Mathias Petersen (Ikast Triatlon/Tri Team SDU) og Daniel Bækkegård (GTC/Tri Team SDU)

I løbet af dagene frem mod konkurrencedagen blev det klart, at den oprindeligt tiltænkte svømmedistance på 3000m sandsynligvis ville blive kortet ned til 1500m pga. koldt vand og kold lufttemperatur kl. 7 om morgenen. Og da vi kom til konkurrencedagen blev det også tilfældet, så distancen lød nu på 1500m svømning i flod – 108km cykling med 2000hm – 30km løb.

Der var på forhånd lagt op til en kæmpe fest i Pontevedra med lokale Javier Gomez og Pablo Dapena som hovednavne.

Svømning
Efter de 1500m svømning fik spanierne noget at klippe af med Gomez og Dapena helt fremme. Imellem de to var Bækkegård og 30s efter kom Taagholt. 1.20min efter Gomez kom Høgenhaug, Petersen og Korfitsen som nr. 10, 11 og 12, så det startede rigtig godt for danskerne. Det gjorde det også for Camilla der var først oppe alene og Maja der havde en super svømning i en større gruppe 1.30 efter Camilla.

Cykling
Den 108km lange cykelrute havde 4-5 flade kilometer, på de resterende km gik det enten op eller ned. Så der var en forventning om at atleterne ville køre i små grupper. Det skete også for pigerne, hvor Camilla kom afsted med belgiske Tondeur og franske Genet. Derefter kom to spaniere og Maja lå sammen med schweiziske Bilham. Desværre havde Maja en udfordring med kæden undervejs som hun tabte dyrebar tid på. Efter cyklingen var Camilla, Genet og Tondeur forrest med et forspring på 4min til spanierne og 9min til Maja.

I herrernes race blev der kørt meget hårdt i starten for at komme afsted. Bækkegård styrtede tidligt efter 2-3km da han lige havde fået kontakt med Gomez. Det kostede meget tid inden han var på cyklen igen. Taagholt kørte hurtigt op til Gomez og Dapena. Trioen kørte ude foran indtil ca. 20-25km hvor gruppen voksede til 6.
I gruppen på 7 mand bagved sad Høgenhaug og Petersen. Korfitsen sad længere bagude.
Efter 2/3 omgange var der samling, og så gik Høgenhaug i front og fik splittet gruppe op. I T2 var der dog 8-9 mand sammen med Taagholt og Petersen ca. 2min bagude. Bækkegård havde stort set kørt lige så hurtigt som fronten efter styrtet og sad 9.30 bagude.

Løb
Der blev lagt ud i et hæsblæsende tempo i herrernes race. Det var tydeligt at se at der blev satset og alle gik efter en podieplacering. Det var ikke til at se at der skulle løbes 30km ihvertfald! Der var flere der betalte prisen for det hårde udlæg på løbet samt for at have brændt for mange tændstikker på cyklen. Blandt andre udgik Ruedi Wild, Albert Moreno og Petersen.
Stille og roligt løb Høgenhaug, Taagholt og Bækkegård sig frem i feltet. På de afsluttende kilometer var Høgenhaug i spil til at kunne vinde bronze, men i mål manglede han sølle 7sek for at fravriste Kovacic tredjepladsen. Et meget flot resultat af Høgenhaug i et rigtig stærkt besat VM-felt!
Bækkegård løb imponerende flot i sin debut på 30km distancen. Kun 1.50min langsommere end Gomez, der sejrede suverænt foran landsmanden Dapena.
Taagholt gjorde det også godt og var lige ved at hente Bozzone på de sidste meter. Taagholt blev 8’er.
Korfitsen havde ikke den bedste dag og endte som nr. 19

Camilla måtte desværre udgå allerede efter 3-4km løb med en skade.
Maja lå længe på en sikker 6. plads med 4min op og 4min ned. På den sidste af fire omgange løb holdt Maja sit tempo mens Bilham på 5. pladsen gik ned og så kunne Maja løbe i mål som en flot nr. 5!

På løbedelen var der fyldt med tilskuere som leverede en kæmpe stemning på de 3-4km af ruten som foregik i byen.

1. Javier Gomez (ESP) 5.05.39
2. Pablo Dapena (ESP) 5.11.21
3. Jaroslav Kovacic (SLO) 5.12.02
4. Kristian Høgenhaug (DEN) 5.12.09
5. Antony Costes (FRA) 5.14.18

1. Alexandra Tondeur (BEL) 5.48.01
2. Judith Vaquero (ESP) 5.50.06
3. Anna Noguera (ESP) 5.51.33
4. Manon Genet (FRA) 5.54.16
5. Maja Stage (DEN) 5.57.13

Se detaljerede resultater her

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag

“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev. Læs hele pressemeddelelsen…