123 Resultater og præmiering

123 Resultater og Præmiering

Når stævnet er slut, skal der deles præmier ud – måske endda medaljer og præmiepenge – men først skal der styr på resultaterne.

I mesterskabsstævner skal der allerede være styr på, hvem der er medaljeberettigede INDEN stævnet starter. Du skal være medlem af et nationalt forbund (f.eks. Triatlon Danmark), dvs. have et gyldigt/aktivt medlemskab via en klub eller EPM. Derudover kan der være en række andre forhold, som skal være opfyldt, og disse fremgår af Triatlon Danmarks konkurrenceregler.

Til stævner, som er motionsstævner, kan arrangøren lave andre parametre for præmiering, og dermed kan resultatlisten fremstå anderledes end til mesterskaber. Men alle stævner under Triatlon Danmark bør overholde forbundets regler og dermed også aldersklasseinddelingen, som denne fremgår af konkurrencereglerne.

Hvis der er en konkurrencejury, som pga. protest må træde til, kan resultatlisten først foreligge, når juryen har afgivet deres dom. Se mere herunder i 123 – A Konkurrencejury.

Deltagermedaljer kan overrækkes efter passage af målstregen – se i 122 for at sikre den korrekte opbygning af målområdet, således at der ikke opstår problemer med, at de atleter, som stopper op for at få denne deltagermedalje, står i vejen for atleter, som passerer målstregen i højt tempo.

Når resultatlisten foreligger, kan der afvikles en præmieoverrækkelse – dette har de fleste arrangører godt styr på. Skulle stævnet være et mesterskabsstævne, kan man med fordel læse 123B Medalje og præmieoverrækkelse.

123A Konkurrencejury

123B Medalje og præmieoverrækkelse