108 Skilteplan
108 Skilteplan
De fleste stævner er så store, at der kræves en skilteplan, ikke kun for cykelruten, men også til længere løberuter eller når ruterne ændrer på lokalområdets normale skiltning pga. vejlukning, ændring af parkeringsforhold eller lignende.
Skilteplaner laves normalt af cykelruteansvarlige og/eller sikkerhedsansvarlige og/eller stævneleder, og så kan stævnet også få dem lavet hos skilteleverandøren – dette er dog ofte bekosteligt.
Husk, at skilte skal være retvisende, dvs. er der standsning OG parkering forbudt, skal dette skilt benyttes og ikke bare parkeringforbudt-skilt. Samme udfordring er der med vejafspærringer, hvor arrangør ofte vil forsøge at afspærre med hegn, men hvor kravet fra kommune og politi er at benytte O45 (Se skilteplan-eksemplet).
Skilteplaner kan være lavet i forskellige filformater: Powerpoint, Word eller i et grafisk program, hvor der er benyttet officielle vejtegninger – dette kommer an på, hvem der tegner dem.
Husk også, at alle underskilte skal være lavet i korrekt materiale. Man kan altså ikke bare sætte skilte op lavet på lamineret A3-papir.
Og endeligt skal skilte sættes på de korrekte stænger og med de korrekte fødder, da dette sikrer mod, at de blæser omkuld ved megen vind, samt at skiltene sidder i den korrekte højde over jorden.
108 Skilteplan