101 Introduktion
I perioden fra 2015 til 2018 kom der en række tiltag fra myndighederne, som medførte at Triatlon Danmarks sikkerhedsprotokol fra 2013 ikke længere var tidssvarende. Baseret på disse krav, samt den øgede kompleksitet i triatlon stævner medførte at NY Arrangørmanual blev oprettet.
Det er her vigtigt at vide at NY Arrangørmanual ikke er at statisk redskab, en svarliste på alt, eller det eneste redskab, som man kan bruge, når der skal laves et triatlonstævne.
Event Organizers Manual fra World Triathlon er et andet meget vigtigt dokument, som triatlonstævner kan benytte til opsætning og gennemførelse af et stævne, men i NY Arrangørmanual er der også alle elementerne, som er specifikt danske og, som refererer til kravene fra danske myndigheder, samt en række organisatoriske elementer, som alle er med til at sikre en god og sikker afvikling af et stævne.
NY Arrangørmanual skal betragtes, som et idékatalog til hvorledes en stævnegruppe kan gribe opgaven an, når der skal laves et triatlon- eller andet form for multisportsstævne.
Stævneleder og eller stævnegruppe kan bruge elementer fra manualen til at sikre forbedringer i stævnegruppen og forbedre outputtet fra deres arbejdsområder, eksempelvis; organisering, uddannelse/information af frivillige, eller andre områder hvor der kan eller bør ske forbedringer.
NY Arrangørmanual er delt op i punkter med hver deres overskrift – og under de fleste punkter er der underpunkter og downloads.
En del downloads er ”gratis” og kan hentes af alle, andre kræver et formaliseret samarbejde med Triatlon Danmark.
Vil du og din stævneorganisation have fuld indsigt i og kunne benytte hele manualen, inklusive vejledninger eksempler, så skal du først logge ind I systemet.
LOG-IN kode kan rekvireres ved at indsende en mail til post@triatlon.dk og skrive “Arrangørmanual” i emnefeltet.
Er dit stævne IKKE et medlemsstævne under Triatlon Danmark, skal du henvende dig til Triatlon Danmark for at få lavet en aftale/kontrakt i forhold til adgang til brugen af arrangørmanualen.