Age-Group-landsholdet skifter navn

feb 13, 2017

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

En ny strategi skal føre til en regulær revitalisering af Age-Group (AG)-kulturen blandt triatleter i Danmark. Forbilledet er de engelske AG’ere, der er meget synlige ved næsten alle internationale stævner i hele verden.

Dansk Triatlon Forbund opdaterer form og indhold for Age-Group landsholdet – holdet for de aktive årgangs-triatleter, der deltager i internationalemesterskaber i ind og udland iført den rød-hvide landsholdstrikot.  Fremover vil holdet gå under det mere retvisende navn Tri-Team.dk

Beslutningen blev truffet midt i januar på et møde mellem styregruppen for det nu tidligere Age-group landshold og Dansk Triatlon Forbund.

– Vi ønsker, at aktiviteterne i Tri-Team.dk sammenhæng bliver opfattet som en billet til et fællesskab, der har fællesskab og deltagelse i national og international triatlon i højsædet. Vi er inspireret af, hvad man gør hos vores engelske pendant, det succesfulde GB Age-Group Team, fortæller Ricka Hea, udviklingschef i Dansk Triatlon Forbund.

Vær aktiv i ’17 så sikrer du din plads i ’18
Alle klubmedlemmer af DTriF er velkomne til at være en del af Tri-Team.dk. Dog med et forbehold – der er ikke et ubegrænset antal pladser.
Denne udmelding skal forstås i forbindelse med internationale mesterskaber som f.eks. European Championships Middle Distance i Herning 10. juni i år. Her følger det Europæiske Triatlon Forbund (ETU) traditionen med at tildele hvert land pladser til 20 deltagere i hver aldersklasse og i hvert køn, bortset fra værtslandet, der typiske har 40.
– Det britiske GB Age-Group Team oplever ofte, at de fylder deres 20 pladser. Derfor har de en form for rangliste, der bliver taget i brug, når der er flere atleter end pladser. Vi er fortsat et stykke fra denne situation i Danmark, når de internationale mesterskaber er placeret i udlandet, men ved EM i Herning 10. juni i år har vi allerede ramt værtslandets loft på 40 deltagere i visse af herrernes fem årgangsgrupper. De stævner de aktive kører i år vil blive taget i brug som seedning for 2018, hvis det skulle blive nødvendigt, fortæller Ricka Hea.

Mærkbare Tri-Team.dk fordele
Første synlige stævnesatsning for AGerne bliver sommerens European Championships Middel Distance i Herning. Sammen med Herning Kommune, Herning Triatlon Klub, Racemakers og Sport Event Denmark vil Dansk Triatlon Forbund sørge for, at AGerne mærker de nye tider.

Listen er lang så vi nævner i flæng:

  • En national racedragt, eller et todelt racesæt fra Newline til en fordelagtig pris.
  • Deltagelse i stævnets officielle indmarch dagen inden det går løs, her møder du andre danske atleter og stirrer konkurrenterne i øjnene – vær især på udkig efter det stærke engelske GB Age-Group Team.
  • EM løbet bliver live-streamet og sendt over nettet, så venner og familie ser måske netop dig kæmpe.
  • Unik EM finisher-medalje og T-shirt.
  • Adgang til et brag af et afterparty i Mix Zone, hvor du møder de andre atleter, der kæmper for Danmark og fra de øvrige teams fra hele Europa.
  • Der bliver også taget billeder og lavet live-tv fra Mix Zone, der streames over internettet.
  • Du er med i den uofficielle Nations Cup, hvor din præstation tæller med i kampen om at blive EMs bedste nation – vi skal slå englænderne!
  • Og endelig kan du komme med på et EM-gruppefoto, hvor du poserer sammen med resten af Tri-Team.dk

 

Du kan læse mere om det officielle EM på linket her

EPM’er – Meld dig ind!
Forud for EM vil der også blive fælles Tri-Team.dk træningssessions på ruterne. Ved samme stævne vil Dansk Triatlon Forbund være til stede med egen stand i Expo-området efter målgang.
– Vi bliver synlige til EM og kommer til at fortælle meget mere om de nuværende og ikke mindst kommende fordele ved at være en aktiv del af Tri-Team.dk. Det er mit indtryk, at kun en brøkdel af de aktive benytter sig af de muligheder som Tri-Team.dk fællesskabet tilbyder. Og det skal vi have gjort noget ved, siger Ricka Hea.

DTriF har også øjnene rettet mod det åbne løb, hvor mange vil deltage på den såkaldte EPM-licens, der gør det muligt at stille op uden at være medlem af en triatlonklub.
– Det er sikkert ikke den store overraskelse, at vi mener, at alle der dyrker triatlon bør være medlem af en klub. Og listen over fordele for klubmedlemmer bliver bare længere og længere. Derfor skal vi i samarbejde med klubberne blive bedre til at rekruttere disse atleter. F.eks. mener vi klubberne med fordel kunne tilbyde forskellige former for medlemsskaber, så de ikke kun har én vare på hylden. Det kunne være et tidsbegrænset medlemskab op til EM, det kunne være på specifikke discipliner eller noget helt tredje. Vi skal turde tænke nyt og turde prøve ideerne af, siger hun.

Fem verdensmesterskaber i Danmark i 2018
Efter European Championships i Herning er det næste internationale mesterskab på dansk grund som Tri-Team.dk-atleterne får glæde af VM i 2018 på Fyn. Den Internationale Triathlon Union ITU har valgt, at den årlige Multisport Festival skal på Fyn. De fem VMer på en uge bliver VM i duatlon, VM i Cross triatlon, VM i Aquatlon, VM i Aquabike og VM på den lange distance. Stævnet er et samarbejde mellem Dansk Triatlon Forbund, Sport Event Denmark og Sport Event Fyn og de fynske triatlon-klubber og løber af stablen i sommeren 2018 fra den 6. til 14. juli 2018. Du kan læse mere om Triatlon Festivallen på linket her.
Ricka Hea fortæller, at der i Herning 10. juni vil være nyt om fordelene ved at deltage i VM 2018 som medlem af Tri-Team.dk.

Har man ikke lyst til at vente på VM i 2018 er der masser af Tri-Team.dk aktiviteter i 2017 ikke mindst for de rejselystne AGere. Listen med prioriterede stævner, hvor der er planlagt Tri-Team.dk deltagelse ser sådan ud. Stævnerne der er fremhævet med fed er de stævner som Dansk Triatlon Forbund i samarbejde med styregruppen for Tri-Team.dk har valgt at prioritere med bl.a. holdleder og fælles program.

 

EM duathlon sprint/standard, Soria 29-30. April
EM aquatlon, Bratislava 27-28. Maj
EM ½, Herning  10-11. juni
EM standard, Kitsbühl 16-18. juni
EM sprint, Düsseldorf 24-25. juni
Triatlon festival Odense 29. juni-2. juli
EM cross tri + duathlon, Rumænien 27-30. Juli
(VM multisport, Penticton) 18-27. august
EM lang, Amsterdam 9. september
VM Sprint, Rotterdam 14-17. september

 

Silkeborg Triatlon 2024: suveræne vindere og nye rekorder

Silkeborg Triatlon 2024: suveræne vindere og nye rekorder

Endnu engang leverede Silkeborg Triathlon med stævneleder Jørn Kim Hansen i spidsen to fremragende dage med triatlon i og omkring Alminde Sø ved Silkeborg. Programmet bød på DM Cross Triatlon Kort (750-20-5), DM Cross Triatlon Mellem (1500-30-10) om lørdagen og DM Middel (1900-90-21,1) for elite og Age-Group, DM Aquabike Age-Group (1900-90) samt Silkeborg 1/4.

Kæmpe triatlonweekend i udsigt

Kæmpe triatlonweekend i udsigt

Denne weekend byder på triatlon i verdensklasse! I Odense er børn, unge og voksne (både motionister og elite) i aktion. I København er man klar til at byde tusindvis af triatleter velkommen til IRONMAN Copenhagen, og samtidig konkurrerer danske PRO’er i Frankfurt ved IM European Championship Frankfurt. læs mere…